fredag 05. oktober 2018 15:43

ITD: Flot og visionær infrastrukturplan bringer endelig København på højde med andre storbyer i Europa

Statsministeren, transportministeren og erhvervsministeren har i dag sammen med Københavns overborgmester præsenteret en meget ambitiøs og langsigtet strategiplan for fremtidens København. Ifølge planen skal der anlægges en ny Østlig Ringvej og en ny metroforbindelse. Ringvejen anlægges som tunnel og kommer til at gå gennem en nyskabt ø – Lynetteholmen, der etableres som en kunstig forlængelse af Refshaleøen. ITD glæder sig over den visionære plan, der vil løfte infrastrukturen i København til nye højder til gavn for hele Danmark.

Regeringen og Københavns kommunes overborgmester, Frank Jensen, har underskrevet en principaftale om at anlægge ”Lynetteholmen”, der skal forbinde Nordhavn med Refshaleøen. Et centralt punkt for udviklingen af dette område er etableringen af ny infrastruktur, der sikrer tilgængeligheden. I den forbindelse skal der anlægges en Østlig Ringvej fra Nordhavn til motorvejen på Amager samt en metrobetjening af området. Ringvejen skal etableres som tunnel. Regeringen og overborgmesteren mener, at det samlede projektet kan finansieres af egne indtægter, og at etableringen af Lynetteholmen kan anvendes som løftestang til omkostningerne for infrastrukturen.

- I ITD er vi begejstrede for denne visionære infrastrukturplan, som endelig vil give København den ring rundt om byen, som mange andre storbyer i Europa også har. Det er en stor gevinst – ikke bare for hovedstaden – men for hele Danmark. Selvom projektet først står færdigt om mange år, så slutter det cirklen rundt om byen, og det forbedrer adgangen for alle. Projektet vil være til stor gavn for både virksomheder og borgere og vil lede den tunge trafik uden om midtbyen til gavn for trafiksikkerhed, trængsel og miljø. Vi håber, at der kan samles politisk opbakning og afsættes midler, der kan få skubbet projektet i gang hurtigst muligt. Kan den præsenterede økonomiske model gennemføres, vil det også kunne skabe rum for andre tiltrængte infrastrukturprojekter i Danmark, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD.  

Forundersøgelserne til projektet ligger først klar omkring 2020 og både plan og finansiering skal forhandles på plads politisk. På dagens pressemøde om planen kom det endvidere frem, at man ved årsskiftet vil fremlægge en endnu større plan for hele hovedstaden. Byggeriet af Lynetteholmen vurderes til at kunne påbegyndes omkring 2035 og bydelen ventes fuldt udbygget og beboet omkring 2070.


Læs mere om planerne på transportministeriets hjemmeside: https://www.trm.dk/da/nyheder/2018/regeringen-og-koebenhavns-kommune-vil-bygge-en-helt-ny-bydel 

 

Foto: Transportministeriet.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. marts 2026

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne?

Den 1. januar 2026 trådte nye regler for sikkerhedskontrolleret luftfragt og luftpost i kraft. Kører du med denne type gods, skal du være opmærksom på, at du fremover skal leve op til en række nye krav. Der er en overgangsperiode frem til udgangen af 2026, men derefter skal kravene være opfyldt.

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne? >
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >