mandag 03. december 2018 06:54

ITD: Mandag er afgørelsens time i EU's vejpakkeforhandlinger

Når EU’s transportministre i dag mandag den 3. december 2018 samles til Rådsmøde i Bruxelles, er det sidste reelle chance for at lande en aftale, der sikrer nye fælles spilleregler for den europæiske vejgodstransportsektor. Formår ministrene ikke at nå til enighed i dag, så er der stor fare for, at hele vejpakken falder. ITD appellerer til, at ministrene tager ansvar og udviser vilje til kompromis.

I dag er der indkaldt til rådsmøde i Bruxelles, hvor ministrene primært skal forhandle om den første vanskelige del af EU's vejpakken, der handler om de sociale vilkår for chaufførerne. Kommer Rådet i dag ikke frem til et kompromis om vejpakken, er der risiko for, at hele aftalen falder på gulvet.

I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og det er langtfra sikkert, at et nyt parlament eller en ny Kommission finder det umagen værd at bruge flere kræfter på vejpakkearbejdet. Falder vejpakken, så bliver taberne den europæiske transportsektor, som har hårdt brug for nye fælles spilleregler, der fortolkes ens, og som kontrolleres og håndhæves.

Vejpakken, som indeholder anbefalinger om blandt andet cabotage, udstationeringsdirektivet og køre- og hviletidsreglerne, har så stor betydning for vejgodstransportsektoren, at forhandlerne er nødt til at indstille sig på at skulle indgå fair og balancerede kompromisser. Der er meget på spil for ministrene, som nu må og skal finde den store værktøjskasse med forhandlingsredskaber frem: 

- Det er nu, det for alvor gælder, og der er rigtig meget på spil for de europæiske transportvirksomheder i dag. Vi håber og forventer, at ministrene går yderst konstruktivt til værks og får indgået de nødvendige kompromisser til gavn for transport- og logistikvirksomhederne og for væksten i samfundet. Erhvervet har ventet alt for længe på nye stærke, fælles EU-regler, som fortolkes ens, som virksomhederne kan efterleve, og som myndighederne kan kontrollere og håndhæve effektivt, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD følger forhandlingerne mandag tæt.

 

 

 

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >