onsdag 07. februar 2018 13:21

ITD mødtes med transportministeren om tidsbegrænsning på rastepladser

På et møde med transportminister Ole Birk Olesen onsdag den 7. februar gjorde ITD’s formand Gert Jakobsen opmærksom på de store konsekvenser, det vil få for erhvervet, hvis der indføres en tidsbegrænsning på rastepladser på motorveje, som det er aftalt i forbindelse med finansloven for 2018.

Transportminister Ole Birk Olesen havde indkaldt til en drøftelse af de problemstillinger, som hovedparten af transportbranchens organisationer har rejst. På mødet deltog – ud over organisationerne – også de transportpolitiske ordførere fra regeringspartierne samt Dansk Folkeparti.

ITD’s formand Gert Jacobsen udtaler:

- Vi havde en god drøftelse med ministeren, som lyttede til de problemstillinger som erhvervet har rejst. Fra ITD’s side gentog vi, at forslaget vil have katastrofale konsekvenser for de enkelte chauffører, der får meget svært ved at afholde deres lovpligtige hvil. Når de ikke længere kan holde på rastepladserne tvinges de til finde alternative parkeringsmuligheder i f. eks. industrikvarterer langs motorvejsnettet uden ordnede forhold. Det kan ingen være tjent med, siger han.

På mødet opfordrede ministeren organisationerne til at sende konkrete eksempler på konsekvenserne af en snæver tidsgrænse med henblik på at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag.

- Vi håber, at der findes en løsning, som erhvervet kan leve med i praksis. Ingen kan være tjent med, at der indføreres restriktioner, der forringer forholdene for både chauffører og vognmænd, mener Gert Jakobsen.

ITD vil nøje følge sagens videre forløb.

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
tirsdag 31. marts 2026

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken

Vær opmærksom på, at Toldstyrelsens Vejledning og Servicedesk har ændrede åbningstider i påsken, og at flere toldsteder har lukket eller begrænsede åbningstider i perioden. Toldstyrelsen anbefaler, at du eller din chauffør medbringer en stregkode til angivelsen for at sikre en hurtigere og mere smidig ekspedition.

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken >
mandag 30. marts 2026

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt

Vi har via Miljøstyrelsen gjort EU-Kommissionen opmærksom på vores bekymring for en alt for presset implementering af DIWASS. Vores henvendelse har resulteret i, at EU-Kommissionen nu henstiller til, at medlemsstaterne udviser fleksibilitet og fortsætter med den nuværende praksis for grønlistet affald.

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt >
mandag 30. marts 2026

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne

Fra uge 13 2026 er der taget endnu et skridt i den digitale procedure ved afhentning af containere i Hamborg, Bremerhaven og snart også Wilhelmshaven.

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne >