torsdag 05. april 2018 17:18

ITD’s Årsdag byder på prominente talere

EU-ekspert, prorektor Lykke Friis og Kim Jong Andersen, direktør i EY Advisory Services, er to af de personer, som deltagerne kan møde på ITD’s Årsdag lørdag den 14. april 2018. Derudover er transportpolitikerne Rasmus Jarlov (K), Hans Christian Schmidt (V) og Henrik Brodersen (DF) samt direktørerne fra de tre nominerede virksomheder til Danish Transport Award på scenen.

ITD’s Årsdag 2018 inspirer til vækst og sætter fokus på betingelserne for vækst, så ITD’s medlemmer kan få meget med hjem fra mødet, der finder sted lørdag den 14. april 2018 fra klokken 14 til 16 på Odeon i Odense.

 

Europa – hvad så nu? Det hedder indlægget, som EU-ekspert, prorektor Lykke Friis giver til deltagerne. Hun kommer med et ”helikopterblik” på EU’s mange udfordringer så som politisk krise i Tyskland, flygtningekrisen og Brexit.

 

Kim Jong Andersen, direktør i EY Advisory Services, vil i indlægget Vækst gennem digitalisering fortælle, hvilke tendenser man skal holde øje med, og hvad der skal til for at kunne kapitalisere på dem. De fleste danske virksomheder har uanset størrelse og branche i dag hidtil usete muligheder for at skalere deres forretning og nå op på en langt mere stejl og lønsom vækstkurve ved at investere helhjertet i både ny teknologi og nye kompetencer.

 

Hvordan sikres gode rammer og vilkår for transporterhvervet? Og hvilke udfordringer og muligheder ser transportpolitikerne Rasmus Jarlov (K), Hans Christian Schmidt (V) og Henrik Brodersen (DF) for vejgodstransporten i Danmark.

 

Og så kommer direktørerne fra AVAS, Skaks og Thortrans på scenen for at fortælle om deres vækstrejse og give gode tip og råd til, hvad der kan skabe vækst. De tre virksomheder er nominerede til Danish Transport Award, der uddeles senere på dagen.

 

ITD’ Årsdag styres af journalist og tidligere tv-vært Mette Walsted Vestergaard.

 

Se mere her:

 

http://itd.dk/media/3652/årsdag_low.pdf

 

Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

SENESTE ITD NYT
tirsdag 31. marts 2026

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken

Vær opmærksom på, at Toldstyrelsens Vejledning og Servicedesk har ændrede åbningstider i påsken, og at flere toldsteder har lukket eller begrænsede åbningstider i perioden. Toldstyrelsen anbefaler, at du eller din chauffør medbringer en stregkode til angivelsen for at sikre en hurtigere og mere smidig ekspedition.

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken >
mandag 30. marts 2026

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt

Vi har via Miljøstyrelsen gjort EU-Kommissionen opmærksom på vores bekymring for en alt for presset implementering af DIWASS. Vores henvendelse har resulteret i, at EU-Kommissionen nu henstiller til, at medlemsstaterne udviser fleksibilitet og fortsætter med den nuværende praksis for grønlistet affald.

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt >
mandag 30. marts 2026

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne

Fra uge 13 2026 er der taget endnu et skridt i den digitale procedure ved afhentning af containere i Hamborg, Bremerhaven og snart også Wilhelmshaven.

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne >