tirsdag 23. januar 2018 11:24

ITD: Uhørt klapjagt på chauffører og vognmænd, der overholder køre- og hviletidsreglerne

Det forlyder, at parterne bag finanslovsaftalen meget snart vil fastlægge en tidsbegrænsning for lastbilers tilladte ophold på rastepladserne. Af timetal nævnes 3, 11 eller 24 timer. Det er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2018, hvor partierne aftalte, at der skal indføres tidsbegrænsning for lastbilers ophold på rastepladserne langs det statslige vejnet. Der blev dog ikke nævnt et timetal i finanslovsaftalen.

ITD frygter, at politikerne nu er ved at lægge sig fast på en tidsbegrænsning på et lavt timetal, der vil ramme hele det danske transporterhverv hårdt og begrænse erhvervets muligheder for fleksibelt at betjene kunderne.

 

- Vi frygter en hidtil uhørt forringelse af erhvervets arbejdsbetingelser. Allerede nu får vi henvendelser fra vores medlemsvirksomheder om konsekvenserne af de restriktive parkeringsbegrænsninger, der tilsyneladende lægges op til. Konsekvenser, som vil gøre det rigtig svært for virksomhederne at planlægge chaufførernes hvil i forhold til at udnytte tiden og kapaciteten bedst muligt, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Hun henviser til, at chaufførerne i vejgodstransporten er underlagt strikse regler i forhold til køre- og hviletidsbestemmelserne. Det betyder, at de - for at overholde reglerne - er nødsaget til at kunne parkere deres køretøj i længere tid ad gangen, for eksempel i forbindelse med daglige og ugentlige hvil.

 

En striks parkeringsbegrænsning vil få helt uoverskuelige konsekvenser for såvel danske som udenlandske transportvirksomheder. Mange vil ikke længere kunne levere varerne med samme tidsintervaller, og en begrænsning på ganske få timer vil besværliggøre og fordyre alle led i logistikkæden.

 

- I ITD appellerer vi endnu engang alle de ansvarlige politikere på Christianborg: Sørg for at lave et gennemarbejdet beslutningsgrundlag med kortlægning af konsekvenserne - inden I træffer afgørelse om tidsgrænsen – og lav udelukkende en kortere forsøgsperiode i første omgang. Forkerte regler på området vil få fatale følger for hele det danske transporterhverv. Det tenderer til lovsjusk, hvis beslutningen træffes på et uoplyst grundlag. Det kan ingen være tjent med.

 

Foto: ITD

 

SENESTE ITD NYT
fredag 24. oktober 2025

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid

Stigende administrative byrder rammer især de mindre vognmænd, og det kan få konsekvenser for branchens fremtid. Det siger International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, i et interview med Lastbil Magasinet.

ITD-direktør i stort interview om branchens fremtid >
torsdag 23. oktober 2025

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd

Et lille flertal i Europa-Parlamentet har nedstemt omnibus 1, som skulle have lettet de kommende ESG- og due diligence-krav for små og mellemstore virksomheder. Det efterlader danske vognmænd med uafklarede og komplekse rapporteringskrav.

EU bremser ESG-forenkling: Usikkerheden fortsætter for vognmænd >
torsdag 23. oktober 2025

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025

Schweiz udfaser 2G-netværket, og det betyder, at du skal udskifte din Telepass SAT-enhed, hvis du kører i Schweiz.

Telepass SAT-enheder kan ikke længere bruges i Schweiz fra december 2025 >