onsdag 26. september 2018 10:35

ITD: Ærgerligt at Energistyrelsen udskyder planlagt frekvensauktion

Grundet uforudsete forhold, som Energistyrelsen endnu ikke kan redegøre for, bliver den planlagte auktion for de tre frekvensbånd, som 5G-netværket skal køre i, udskudt på ubestemt tid. Det ærgrer ITD, da udrulningen af 5G netop har stor betydning for udviklingen af fremtidens transport- og logistiksektor.

Efter planen skulle auktionen over de tre frekvensbånd 700 MHz, 900 MHz og 2.300 MHz, som 5G-netværket skal køre i, have været afholdt tirsdag den 25. september 2018. Tre teleselskaber stod klar til at byde på båndene, men dagen før auktionen meddelte Energistyrelsen, at man grundet uforudsete forhold var nødt til at aflyse.

- Udbygningen af 5G-netværket får stor betydning for fremtidens transport- og logistiksektor, hvor det er en vigtig brik i forhold til lager og logistik og implementeringen af selvkørende biler og intelligente transportsystemer. Vi havde derfor set frem til, at auktionen blev gennemført, så etableringen af 5G-netværket kan komme i gang. Derfor ærgrer det os naturligvis, at det hele nu bliver forsinket, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD følger udrulningen af 5G meget tæt, da der i transporterhvervet er store forventninger til nye forretningsmuligheder inden for 5G-teknologi. Herudover ventes auktionerne over frekvenserne at indbringe rigtig mange penge, og ITD ser gerne, at provenuet anvendes til sikring af den digitale infrastruktur.

- I ITD mener vi, at provenuet fra de forestående frekvensauktioner bør øremærkes til at dække efterslæbet i den digitale infrastruktur. Det er en fremsynet investering, som også foreslås af regeringens digitale vækstpanel. Vi foreslår konkret, at man satser på tests og afprøvninger – både på selvkørende lastbiler, i sensorteknologier og i dataanvendelse til bedre Business Intelligence, slutter Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >