tirsdag 28. august 2018 13:58

Lastbilkaravanen triller for sjette år

Lastbilkaravanen er branchens trafiksikkerhedskampagne for elever i 0.-2. klasse. Her er der fokus på trafiksikkerhed og på, hvorfor de store lastbiler kører rundt ude i trafikken.

På mandag den 3. september 2018 er der kæmpe kick off på Lastbilkaravanen. På en uge besøger kampagnen over 3.000 elever fordelt i fem kommuner, og 55 lastbiler er med i karavanen.

Det hele foregår gennem leg, dans og dialog, når lastbilchaufføren Magda fortæller de mindste trafikanter, hvordan de skal forholde sig til lastbiler og især højresvingende lastbiler.

 

Branchen har et socialt ansvar

Undersøgelser viser, at fokus på trafiksikkerhed er med til at redde liv. Derfor er kampagnen lige så aktuel som tidligere.

- Lastbiler transporterer i dag langt størstedelen af alle varer i Danmark. Vi har et særligt ansvar for at hjælpe med at holde fokus på trafiksikkerhed, fordi det redder liv. Derfor har vi lavet Lastbilkaravanen for vores mindste trafikanter. Vi har skabt et univers, hvor vi gennem sang og leg får sikkerhed og lastbiler på skoleskemaet. Resultatet skulle gerne være en større tryghed, når de færdes i trafikken. Og vi håber på, at eleverne får gode vaner fra starten af, når de færdes i trafikken sammen med mor og far, siger Malene Vitus, der er projektleder på Lastbilkaravanen.

 

Kampagnen er for alle

Som noget nyt deltager universitetsstuderende fra Aalborg Universitet i København også i kampagnen. De skal dog ikke synge og danse, men i stedet med VR-briller teste, hvordan det er at være chauffør bag rattet i en lastbil og opleve de kritiske zoner foran højre forhjul.

De kan også teste, hvordan det er at gå og cykel med forskellige promiller i blodet. Eller prøve at miste kontrollen med rusmidler i kroppen. Det sker, når de tager alkohol- eller rusmiddelbriller på.

I Varde og København er der særlige eftermiddagsarrangementer, hvor alle er velkomne. Her synger Magda fra Lastbilkaravanen sammen med Lærke, som er kendt fra BaseBoys på DR Ultra og MGP-vinder i 2016.

 

Se invitationen her.

 

Lastbilkaravanen besøger kommunerne i Frederikshavn, Varde, Haderslev, Nyborg og København. I nogle af byerne deltager kommunalpolitikere også i Lastbilkaravanen.

Selvom man ikke er heldig at besøge Lastbilkaravanen, så kan alle downloade undervisningsmateriale til kampagnen og få læst bøgerne til kampagnen højt.

 

Tak til ITD-medlemmerne

 

Lastbilkaravanen eksisterer kun, fordi medlemmerne støtter op om kampagnen og stiller chauffører og lastbiler til rådighed og er med ude og tale med eleverne.

 

Læs mere om Lastbilkaravanen her.

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >