tirsdag 25. september 2018 12:43

Nu kan du få tilskud til privat rådgivning om digitalisering af din virksomhed

De små og mellemstore virksomheder kan nu søge råd og vejledning og få tilskud til indkøb af privat rådgivning, der kan hjælpe med at afklare, hvordan virksomheden kan digitaliseres og afdække de økonomiske og forretningsmæssige potentialer ved at gøre det. ITD bakker op om initiativet og vil gerne bidrage til at udbrede kendskabet til de nye muligheder blandt medlemmerne i transportsektoren.

Som led i Strategi for Danmarks digitale vækst lancerer regeringen i dag hjemmesiden smvdigital.dk, der skal sikre de små og mellemstore virksomheder én indgang til en række forskellige tilbud, der kan hjælpe dem i gang med at udnytte alle de nye digitale muligheder.

 

- En del af de små og mellemstore virksomheder i transportsektoren har behov for et puf for at få taget rigtig hul på digitaliseringen. Ofte kan det være svært for dem at vide, hvor de skal starte, og hvem de skal rådføre sig med. Derfor glæder det ITD, at der nu kommer én samlet indgang, hvor virksomhederne får adgang til viden, sparring og ikke mindst mulighed for at søge økonomisk tilskud til privat rådgivning, der kan hjælpe dem med at udnytte digitaliseringspotentialet og dermed øge væksten i deres virksomhed, siger Mads Røddik Christensen, chefkonsulent i ITD.

 

Smvdigital.dk indeholder et samlet program, hvor virksomhederne kan få hjælp til den digitale omstilling af virksomheden og til at styrke onlinesalget via programmets e-handelscenter. Under disse hovedoverskrifter findes en række forskellige digitale tilbud – herunder muligheden for at ansøge om en tilskudsvoucher på 100.000 kroner til indkøb af privat rådgivning til potentialeafklaring og implementering.

 

Tilskudsordningen stiller dog krav om egen medfinansiering og puljen, som i 2018 er på 2,5 millioner kroner, bliver udmøntet efter først til mølle princippet. Det samlede program løber frem til 2021.

 

Læs pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet her.

Gå til hjemmesiden på dette link:  www.smvdigital.dk 

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >