torsdag 01. februar 2018 12:36

Sidste chance for at indstille kandidater til Danish Transport Award

Deadline for at indstille kandidater til Danish Transport Award 2018 udløber fredag den 2. februar 2018. Der er indtil videre indstillet 25 virksomheder og medarbejdere, men der er plads til mange flere kandidater.

Det er ved at være sidste udkald, hvis man vil indstille en kollega eller en virksomhed til Danish Transport Award 2018. For fristen udløber fredag den 2. februar 2018.

 

På nuværende tidspunkt er der 25 indstillinger til de to kategorier, men der er plads til mange flere kandidater, for Danish Transport Award 2018 leder efter transport- og logistikvirksomheder samt medarbejdere, der går foran og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

 

Danish Transport Award gives i to kategorier med præmier for i alt 60.000 kroner. Virksomhedsvinderen modtager 40.000 kroner, mens vinderen af medarbejderprisen modtager 20.000 kroner.

 

Vind en rejse Der er måske også en præmie til dig, for blandt alle de indstillinger, der laves, trækker vi lod om et rejsegavekort til en storbyferie i Europa til en værdi på 2.395 kroner. Det sker via Rejserouletten, hvor man skal spinne rouletten for at komme til en europæisk storby med fly (tur/retur) og to overnatninger for to personer på et trestjernet hotel.

 

Kom med en indstilling:

Det tager kun fem minutter at lave en indstilling ved at følge linket herunder, hvor man også kan læse meget mere om Danish Transport Award 2018:

http://www.itd.dk/aktiviteter/danish-transport-award

 

Fakta:

Danish Transport Award 2018 bliver uddelt den 14. april 2018 på Odeon i Odense i forbindelse med ITD’s generalforsamling, årsdag og festaften.

 

Modtagere af Danish Transport Award 2018 skal findes blandt ITD-medlemmerne og deres ansatte.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 31. marts 2026

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken

Vær opmærksom på, at Toldstyrelsens Vejledning og Servicedesk har ændrede åbningstider i påsken, og at flere toldsteder har lukket eller begrænsede åbningstider i perioden. Toldstyrelsen anbefaler, at du eller din chauffør medbringer en stregkode til angivelsen for at sikre en hurtigere og mere smidig ekspedition.

Begrænsede åbningstider hos Toldstyrelsen i påsken >
mandag 30. marts 2026

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt

Vi har via Miljøstyrelsen gjort EU-Kommissionen opmærksom på vores bekymring for en alt for presset implementering af DIWASS. Vores henvendelse har resulteret i, at EU-Kommissionen nu henstiller til, at medlemsstaterne udviser fleksibilitet og fortsætter med den nuværende praksis for grønlistet affald.

DIWASS: Erhvervets bekymringer hørt >
mandag 30. marts 2026

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne

Fra uge 13 2026 er der taget endnu et skridt i den digitale procedure ved afhentning af containere i Hamborg, Bremerhaven og snart også Wilhelmshaven.

Næste skridt for digital afhentning i de tyske Nordsøhavne >