fredag 12. juli 2019 10:47

Europa-Parlamentets transportudvalg genvælger fransk formand

Den 10. juli konstituerede Europa-Parlamentets transportudvalg sig med valg af formand og næstformænd til varetage udvalgets ledelse de kommende to og et halvt år.

Medlemmerne af Europa-Parlamentets transportudvalg (TRAN), der blandt andet har ansvaret for at behandle transportpolitiske lovforslag fra Kommissionen, koordinere parlamentets holdninger samt fastlægge positioner, valgte den 10. juli ny ledelse for de kommende to og et halvt år.

Formand blev franske Karima Delli, som hører til De Grønne og har god erfaring som formand. Hun stod således i spidsen for TRAN i sidste halvdel af forrige periode (2017 til 2019).

 

Første næstformand er svenske Johan Danielsson fra den socialdemokratiske gruppe (S&D), anden næstformand er tyske Sven Schulze fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP), tredje næstformand er ungarske István Ujhelyi, ligeledes fra den socialdemokratiske gruppe (S&D). Slutteligt er fjerde næstformand tyske Jan-Christoph Oetjen fra den liberale gruppe (Renew Europe).


- ITD ser frem til samarbejdet med den nye ledelse i TRAN og med udvalgets øvrige medlemmer. I centrum står selvfølgelig de lovforslag og sagsakter, som berører vejgodstransportsektoren og vores medlemmer, ikke mindst dem om EU’s vejpakke, siger Emma Hadrovic, chefkonsulent i ITD’s erhvervspolitiske afdeling.

 

Den nye ledelse har fremhævet, at de vil arbejde for en ambitiøs klimadagsorden på tværs af transportsektorerne, og de vil gøre alt for at sikre, at EU’s vejpakke forhandles færdig snarest muligt.

 

Læs mere om Europa-Parlamentets transportudvalg ledelse, medlemmer og suppleanter her.

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >