onsdag 15. maj 2019 14:03

International logistikguru med klimaopråb til politikerne

Den internationalt anerkendte logistikguru, Alan McKinnon, gæstede i denne uge Danmark, da den grønne tænketank Concito inviterede til klimakonference om omstillingen af den tunge vejgodstransport. ITD har været medlem af Concito siden 2018 og deltog på den baggrund i konferencen.

Hvis der ikke gøres noget nu for at reducere udledningen af drivhusgasser fra den tunge transport, så vil det senere blive en meget svær og omkostningstung opgave. Derfor skal klimapolitikken på transportområdet op i gear, lød budskabet fra Alan McKinnon, der er professor i logistik ved Kuehne Logistics University i Hamburg.

 

- Alan McKinnon mener, helt på linje med ITD, at politikerne hurtigst muligt skal sætte kursen og udvikle en klar strategi for den grønne omstilling af de tunge transporter i Danmark. Godstransport på vejene er påfaldende fraværende i partiernes klimaudspil i valgkampen, og alle gode kræfter må derfor presse på, så det bliver en topprioritet for den kommende regering, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

 

En strategi for grøn omstilling af den tunge transport skal naturligvis forholde sig til de rigtige rammebetingelser og den teknologiske udvikling, men ifølge McKinnon må der også fokuseres på en yderligere optimering af logistikken. 

 

- Det er en kompleks affære at dekarbonisere den tunge transport. Derfor er der behov for flere knapper at skrue på. Det gælder ikke mindst på logistiksiden, hvor vi blandt andet ser ind i en fremtid med øget digitalisering og nye typer af samarbejdskonstellationer. En endnu mere effektiv branche er ikke kun godt for klimaet, men også for økonomien i den enkelte virksomhed, siger Lasse Kristoffersen. 

 

Læs mere om tænketanken Concitos arbejde her.

 

Læs mere om McKinnon her.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 25. september 2026

Vejafgift: Alle bøder fra 2025 skal vurderes igen

Alle vejafgiftsbøder, der blev udstedt sidste år, skal nu gennemgås igen. Det gælder også bøder, der allerede er betalt. Hvis den nye vurdering viser, at du har betalt for meget, vil Sund & Bælt eller politiet stå for tilbagebetalingen.

Vejafgift: Alle bøder fra 2025 skal vurderes igen >
fredag 25. september 2026

International Transport Danmark fastholder stævning af staten

Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.

International Transport Danmark fastholder stævning af staten >
onsdag 23. september 2026

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead

Fra begyndelsen af 2027 forventes toldkontrollen ved Sevington og Holyhead i Storbritannien at blive flyttet til andre faciliteter. Få overblikket over planerne her.

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead >