tirsdag 10. december 2019 06:10

ITD: 110 millioner kroner til Post Danmark går ikke til befordringspligten

PostNord Danmark er i enorme økonomiske vanskeligheder, og virksomheden har nu henvendt sig til transportministeren for at få bevilget et beløb på i omegnen af 110 millioner kroner. Henvendelsen kommer i kølvandet på udmeldingen om, at befordringsaftalen forlænges med et halvt år. De 110 millioner kroner til Post Danmark har dog ikke noget at gøre med varetagelsen af befordringspligten, og ITD vil opfordre politikerne til at stille skarpt på, hvad pengene egentlig skal bruges til, inden man accepterer at bevillige et trecifret millionbeløb til selskabet.

Det er kendt, at Post Danmark er i store økonomiske vanskeligheder. Derfor har selskabet nu henvendt sig til transportministeren for at få bevilliget et beløb i omegnen af 110 millioner kroner. Meldingen lyder, at pengene skal gå til en forlængelse af befordringspligten.

- I ITD undrer vi os over denne sammenkædning. Post Danmark får ikke – og har aldrig fået – penge til at varetage befordringspligten. Hvorfor kæder man nu pludselig en beslutning om at sende 110 millioner kroner til selskabet sammen med en forlængelse af befordringspligten, siger ITD's administrerende direktør Carina Christensen.

Oplysningerne er kommet frem i forbindelse med et lækket aktstykke til Finansudvalget, hvor transportministeren tilsyneladende beder om 110 millioner kroner til Post Danmark til at holde befordringspligten kørende.

- Det er nærliggende, at de mange millioner, som Post Danmark nu beder om, skal gå til at holde selskabet i live og til at opruste de aktiviteter, som Post Danmark driver i skarp konkurrence med de private aktører på transport- og logistikmarkedet. Post Danmark får penge til befordringspligten via portoindtægterne. Kan de ikke få opgaven til at løbe rundt, så må de justere på portoen eller andre steder i deres budgetter. Ikke ved at kræve penge fra politikerne, siger advokat Lena Sandberg, der fører ITD’s sager mod Post Nord ved EU-Kommissionen og EU-domstolen.

ITD opfordrer politikere til at stille skarpt på, hvad pengene egentlig skal bruges til, inden man bevilliger 110 millioner kroner til selskabet. 

- Alle ved, at Post Danmark er i enorme økonomiske vanskeligheder, og vi vil klart opfordre politikerne til at sikre sig, at man ikke bare blindt sender 110 millioner kroner til at dække Post Danmarks underskud. Før man bevilliger de mange millioner må og skal der være fuld klarhed over, hvorfor Post Danmark pludselig skal have penge for befordringspligten, og hvad pengene helt konkret skal gå til.

Mellem 2017 og 2019 modtog Post Danmark 1,683 milliarder kroner til afskedigelse af tjenestemændene. De penge gik heller ikke til befordringspligten.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >
torsdag 19. marts 2026

Nu får du mere for pengene hos MOBILET

Vil du skære i de faste udgifter til mobilabonnementer uden at gå på kompromis med dækning i EU og fleksible vilkår? Vi har sænket priserne på flere af MOBILET-abonnementerne, så du kan reducere dine mobilomkostninger. Og er du allerede kunde, gælder de nye priser automatisk – helt uden at du skal gøre noget.

Nu får du mere for pengene hos MOBILET >