tirsdag 11. juni 2019 12:57

ITD: Hold vågent øje med PostNord når aftalen om befordringspligten skal genforhandles

Ved udgangen af 2019 udløber den treårige aftale om PostNord Danmarks befordringspligt med staten, og aftalen skal igen i udbud. ITD vil opfordre den kommende regering til at holde skarpt øje med PostNord under forhandlingerne om en aftale, så det forhindres, at nye statstilskud til opretholdelse af befordringspligten bliver misbrugt til at underminere de danske vognmandsvirksomheder, der er under hårdt pres fra det statsstøttede PostNord.

PostNord Danmarks aftale med staten om befordringspligt udløber i 2019, og forhandlingerne om en ny aftale er allerede i gang. Der venter derfor den kommende regering en stor og vigtig opgave med at sikre, at en ny aftale om befordringspligten bliver så transparent som muligt.

- Det er afgørende, at den nye aftale om befordringspligten dæmmer op for PostNords mulighed for den form for konkurrenceforvridende adfærd, som vi i transportbranchen desværre har været vidne til de seneste år. Det har store konsekvenser for erhvervet, og statsstøtte til befordringspligten må og skal ikke kunne anvendes til at dumpe priserne på markedet for varer og stykgods, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD har klaget til EU-Kommissionen og EU-Domstolen over ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til PostNord Danmark og PostNord Logistics A/S, og her har EU-Kommissionen for kort tid siden indledt en tilbundsgående undersøgelse af de resterende kapitalindskud.

- I ITD afventer vi Kommissionens afgørelse med spænding, og vi følger derfor også forhandlingerne om en ny aftale om befordringspligten tæt. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for vores erhverv, hvis situationen gentager sig, og vi vil derfor appellere til den nye regering om at lytte til transportbranchen i denne sag, siger Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >