torsdag 02. maj 2019 11:32

ITD: Nyt affaldsudspil når ikke helt i mål

Regeringen vil med en ny reform af affaldssektoren sikre, at mere affald i fremtiden bliver genanvendt i stedet for at ryge på forbrændingen. ITD deler regeringens grønne ambition og opfordrer samtidig til, at partierne hurtigst muligt tager udspillet med til forhandlingsbordet.

Regeringen præsenterede den 1. maj 2019 en revideret forsyningsstrategi for affaldssektoren. Udspillet indeholder en lang række tiltag, der skal gøre Danmark til et foregangsland for den grønne omstilling med fokus på forebyggelse af affald og mere genanvendelse. For ITD er en modernisering af sektoren helt afgørende, hvis Danmark skal nå i mål med omstillingen til cirkulær økonomi.  

- Omstillingen til mere genanvendelse kommer desværre ikke af sig selv. Den kræver kort og godt et opgør med den nuværende og forældede regulering af affaldssektoren, hvor kommunerne i dag har monopol på store dele af både indsamlingen og behandlingen af affaldet. Derfor er vi også grundlæggende tilfredse med regeringens udspil, der lægger op til en generel konkurrenceudsættelse af sektoren, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

Desværre indgår indsamlingen af husholdningsaffaldet ikke i udspillet, og dermed når man heller ikke denne gang helt i mål.

- Det reviderede udspil indeholder en række positive tiltag fra den foregående forsyningsstrategi, men i ITD er vi ærgerlige over, at man - heller ikke i denne omgang - ønsker at konkurrenceudsætte indsamlingen af husholdningsaffaldet. Det vil vi naturligvis fortsat kæmpe for i de kommende forhandlinger, siger Lasse Kristoffersen.   

Udspillet indebærer blandt andet, at det forbrændingsegnede erhvervsaffald skal indsamles af private virksomheder, kortere sagsbehandlingstider for tilladelser til import og eksport af affald, mere rimelige affaldsforbrændingstakster samt konkurrenceudsættelse af behandlingen af det genanvendelige affald.  

 

Læs regeringens udspil her

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >