mandag 07. januar 2019 19:07

ITD: Regeringen bør etablere dialoggruppe for cyber- og informationssikkerhed i vejgodstransporten

ITD hilser det varmt velkomment, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i dag har lanceret en ny delstrategi for cyber- og informationssikkerhed i transportsektoren. Målet er at øge robustheden i transportsektorens digitale infrastruktur. ITD glæder sig over, at transportsektorens aktører vil blive inddraget i det fremadrettede arbejde, men efterlyser, at der med det samme etableres en særskilt dialoggruppe for vejgodstransporten ligesom for luftfarten og jernbanen.

Målet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nye strategi for cyber- og informationssikkerhed i transportsektoren er at øge robustheden i transportsektorens digitale infrastruktur. Et overordnet punkt i strategien er etablering af decentrale cyber- og informationssikkerhedsenheder (DCIS), der skal sikre sektorkoordinationen med Center for Cybersikkerhed og PET, og som blandt andet kan bidrage ved beredskabsøvelser, videndeling, trusselsvurdering, sikkerhedsopbygning og sikkerhedsvurderinger. Cyber- og informationssikkerhedsstrategiens 12 initiativer er fordelt på tre kategorier: Overblik og selvindsigt, sårbarhedserkendelse og håndtering og internationalt arbejde og regulering. Disse kategorier skal være fokus for arbejdet i strategiens treårige løbeperiode.

- Behovet for IT-sikkerhed bliver væsentligt større, når flere processer og systemer er digitaliseret og afhænger af hinanden. Det gælder blandt andet persondatabeskyttelse, håndtering af fortrolige oplysninger og beskyttelse mod misbrug af data generelt. I ITD arbejder vi aktivt for, at IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering løftes i vejgodstransportvirksomhederne, mens der fra det offentlige skal sikres klarhed om regler og hensigtsmæssig implementering af nuværende og kommende EU-regler, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.
 

ITD glæder sig over, at transportsektorens aktører vil blive inddraget i det fremadrettede arbejde med cybersikkerhedsstrategien. Der er allerede etableret henholdsvis et dialogforum for cybersikkerhed i luftfarten og et for jernbanen, mens øvrige aktører i transportbranchen involveres på ad hoc basis. ITD ønsker, at der med det samme etableres et dialogforum for cybersikkerhed i vejgodstransporten.
 

- Vejgodstransporten og –logistikken står over for en gennemgribende digitalisering i de kommende årtier. Ændringerne har potentiale til at ændre verdenshandelen og åbne for helt nye forretningsmodeller. Dermed øges også potentialet for cybertrusler. Hvis dansk vejgodstransport skal være på forkant, skal der være et endnu større fokus på digitalisering og udnyttelse af data i virksomhederne. Øget digitalisering fordrer også, at den digitale infrastruktur løbende opgraderes, at der er et tilstrækkeligt højt IT-sikkerhedsniveau, og at det offentlige understøtter udviklingen med relevant regulering og digital offentlig service. Der er rigeligt at tage fat på, og derfor opfordrer vi til, at der med det samme etableres et dialogforum med fokus på vejgodstransport, så arbejdet kan gå i gang, siger Carina Christensen.

 

Læs pressemeddelelsen og se strategien for cyber- og informationssikkerhed her: https://www.trm.dk/da/nyheder/2019/ny-strategi-for-cyber-og-informationssikkerhed

 

Foto: Transportministeriet

SENESTE ITD NYT
fredag 20. marts 2026

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne?

Den 1. januar 2026 trådte nye regler for sikkerhedskontrolleret luftfragt og luftpost i kraft. Kører du med denne type gods, skal du være opmærksom på, at du fremover skal leve op til en række nye krav. Der er en overgangsperiode frem til udgangen af 2026, men derefter skal kravene være opfyldt.

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne? >
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >