fredag 03. maj 2019 09:56

ITD: Støjsvag levering i ydertimerne er win-win for alle

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en ny vejledning om støjsvag varelevering, der skal give kommunerne, detailhandlen og transportbranchen redskaber til at mindske støjgenerne i byerne. Vejledningen er et vigtigt skridt på vejen til at fremme leveringerne i ydertimerne, og det vil gavne både miljøet, fremkommeligheden og trafiksikkerheden, mener ITD.

Det har længe været et stort ønske fra detail- og transportbranchen at kunne levere varer i flere af døgnets timer dels som følge af den liberaliserede lukkelov og dels på grund af det stigende pres på vejnettet. Den nye nationale vejledning fra Miljøstyrelsen vækker derfor også glæde i ITD, der især ser frem til, at administrationen på tværs af kommunegrænserne bliver ensartede.

- ITD har tidligere deltaget i et projekt vedrørende støjsvag varelevering i ydertimerne, hvor resultaterne var meget positive. Vores erfaring er derfor, at der kun er fordele forbundet ved at flytte nogle af lastbilerne væk fra vejene i myldretiden og få leveringerne lagt i ydertimerne, så de er til mindst mulig gene. Dette skal vel og mærke ske under behørig hensyn til naboerne, så der ikke opstår støjgener. Vejledningen er i den forbindelse et rigtig godt værktøj, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

Støjsvag levering i ydertimerne kræver, at kommunerne også synes det er en god idé og bakker op omkring det.

- Vi håber, at kommunerne tager vejledningen til sig, så man kan høste de mange gevinster, der ligger i at levere i ydertimerne. Det vil også give virksomhederne et langt større incitament til at investere i nye og endnu mere støjsvage teknologier, siger Lasse Kristoffersen.


Læs vejledningen her

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >