torsdag 07. februar 2019 08:39

ITD: Vognmændene tilfredse med tysk godkendelse af Femern-forbindelsen

De tyske myndigheder har nu godkendt den tyske del af Femern-forbindelsen, og det er et meget vigtigt skridt i realiseringen af Femern Bælt-tunnelen. Forventningen er, at den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Danmark og Tyskland er klar til brug i 2028.

- Vi er i ITD oprigtigt tilfredse med, at de tyske myndigheder i Slesvig-Holsten nu endeligt har underskrevet aftalen om etableringen af Femern-forbindelsens tyske landanlæg. Med underskriften i hus er det så godt som sikkert, at den vigtige faste forbindelse mellem Lolland og Femern også bliver realiseret, og underskriften er da også et meget vigtigt øjeblik i Femern-projektets historie. 

 

Sådan siger chefkonsulent Anders Jessen fra ITD i en kommentar til den seneste udvikling om Femern-projektet.

 

Anders Jessen tilføjer, at den kommende faste forbindelse over Femern vil være et kæmpeskridt frem mod en kærkommen integrering af dansk infrastruktur i forhold til transportmarkederne i Tyskland. 

 

- Den faste forbindelse er guld værd for de mange transport- og logistikvirksomheder, der udfører lastbiltrafikker mellem Sjælland og Tyskland. Hertil kommer, at trafikkerne mellem Sverige og Tyskland også bliver mere fordelagtige, og derfor vil den faste Femern-forbindelse blive til stor gavn for samhandlen mellem landene i det nordlige Europa, understreger han. 

 

ITD håber, at tidshorisonten nu kan holde, så de første person- og lastbiler kan rulle ind i den nye sænketunnel engang i 2028. 

 

- Vi er selvfølgelig bevidste om, at der stadig mangler afklaring på tysk side i forhold til de tyske miljøorganisationers klager over projektet, men vi har kun fælles interesse med miljøorganisationerne i, at forbindelsen gennemføres med den nødvendige respekt for natur og miljø.

 

ITD glæder sig også over, at Femern-forbindelsen bliver fuldt ud brugerfinansieret. Med den finansieringsmodel kommer projektet ikke til at forsinke eller på anden måde negativt påvirke andre stærkt nødvendige infrastrukturprojekter i Danmark.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >