torsdag 05. september 2019 17:08

Magda skabte fokus på trafiksikkerhed

Den kritiske zone foran højre fordæk fik massiv opmærksomhed fra børn, lærere og medierne, da lastbilkaravanen 2019 besøgte Kolding, Hvidovre, Sorø, Assens og Silkeborg. Hovedfiguren fra kampagnen, Magda, vandt børnenes hjerter med sang, rim og remser om sikkerhed og lastbiler.

Trafiksikkerhed fik igen fokus, da ITD, brancheorganisation for dansk vejgods, rullede Lastbilkaravanen ud på de danske landeveje. Børnene, som alle gik i 0.-2. klasse, oplevede at sidde i en lastbil og få øje på deres kammerater, få tjekket cykel, quizze i trafikskilte og møde politiet, men ikke mindst synge og danse med Magda.

 

- De er vilde med Magda, og de lytter, når hun fortæller om lastbilernes vigtighed for, at vi kan få mælk, is og badebolde bragt frem til butikker, fortæller Malene Vitus, projektleder på Lastbilkaravanen.

 

- Når Magda har sunget for de mellem 200-350 børn kommer de på skift op i en lastbil, hvor de møder en rigtig chauffør, og de får stillet deres nysgerrighed. Det er en god oplevelse, og børnene går til sidst syngende herfra, mens de enten highfiver Magda eller giver hende en krammer.

 

Pointerne bliver hængende

Lastbilkaravanen besøgte i år mere end 2.500 elever, og det betyder at en masse børn er blevet klar over udfordringerne ved en lastbils højre fordæk, den såkaldte kritiske zone. Og det er noget, som har virket.

 

- Når man ser og hører børnene gå at synge ”bliv bag ved lastbilen” og ”væk fra det dæk” som er sange Magda synger, mærker man tydeligt effekten af vores kampagne, fortæller Malene Vitus.

 

- Jeg har hørt fra flere lærere, at børnene bruger de trafikveste, vi udleverer, og de synger også sangene i skolen, at vi har besøgt dem. Vi tror på, at det livsvigtige emne skal leges ind uden nogle løftede pegefingre, så kampagnen arbejder med musik, dialog, dans og leg.

 

Kommunerne var begejstrede

Der er ingen tvivl om, at børnene lærte en masse om trafiksikkerhed, og det er blevet muligt igennem et godt samarbejde med de kommuner, som karavanen besøgte. I Assens Kommune var et en stor glæde for borgmester Søren Steen Andersen, at lastbil kom forbi:

 

- I Assens Kommune har vi stor fokus på trafiksikkerhed og specielt på skoleveje og omkring skoleelever. Begrundelsen er, at vi rigtig gerne vil understøtte, at børn fra en tidlig alder lærer at begå sig sikkert og rigtigt i trafikken. På den måde opnår vi, at børn og voksne er trygge ved at bevæge sig aktivt til fods og på cykel i deres dagligdag, samtidig med at vi forhåbentlig undgår alvorlige ulykker.

 

Assens Kommune etablerer i 2019 en del strækninger med to minus en-veje, som netop giver bedre forhold for bløde trafikanter og sænker hastigheden. Netop af den grund er borgmesteren glad for et arrangement som Lastbilkaravanen.

 

- Eleverne lærer, hvor de skal placere sig i forhold til store køretøjer som lastbiler og landbrugsmaskiner, udtaler Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune.

 

Magda kom i fjernsynet

Undervejs på hele karavanen var der journalister og fotografer til stede fra lokalaviser, regionale radiostationer, men også de landsdækkende medier kiggede forbi. Du finder links i bunden af denne nyhed.

- Det spreder budskabet endnu længere ud, når medierne besøger os, og de bringer billeder og lyd af eleverne med grønne refleksveste, Magda, lastbilerne og trafiksikkerhed i fjernsyn, radio og avisspalter, siger Malene Vitus.

- Det skærper fokus på trafiksikkerhed, som i sidste ende er med til at redde liv og holde ulykkestallet lavt. Vi har som branche et samfundsansvar, fordi vi fylder på vejene, og jo længere vi når ud, desto færre børn og unge bliver involveret i en ulykke. Og forhåbentligt taler eleverne også med deres forældre om, hvad de har oplevet, så budskabet også rammer dem.

Lastbilkaravanen besøgte i 2019 skoler i Hvidovre, Sorø, Assens og Silkeborg og holdt også et åbent arrangement ved Kolding Storcenter.


Tak til de medlemsvirksomheder, der stillede op med lastbiler og chauffører til Lastbilkaravanen 2019

Det er medlemsvirksomheder, der frivilligt stiller bil og chauffør til rådighed, når Lastbilkaravanen er på sin landsdækkende tur. Uden dem var kampagnen ikke mulig.

 

Også en stor tak til FDE Fonden, som økonomisk støtter kampagnen.

 

Her er de medlemsvirksomheder, som deltog i kampagnen i år:

Alex Andersen. Ølund A/S, Anders Nielsen & Co A/S, BM Bakkegården ApS, Demstrup  Autotransport – Preben Hansen ApS, DSV Road A/S, Euro Logistics Denmark A/S, Event Carrier A/S, First Transport ApS, Flemming Nielsen & Sønner ApS, H. Daugaard A/S, Hans Juel Jensen ApS. Vognmand og Entreprenør, Heidelbergcement Northern Europe Pumps And Trucks A/S, Henrik Skov Christensen ApS, Jh Transport & Logistics A/S, Jp Transport og Handel ApS, Johannesen Kran & Maskintransport ApS, K.V. Markussen A/S, L.M. Transport, Ans A/S, Lars Nielsen, Poul Schou A/S, Rørby Johansen A/S. Herlufmagle, S. Chr. Sørensen A/S. Skodborg, Silkeborg Flytteforening, Snave Vognmandsforretning ApS, Stokholm Transport A/S, Tor Udlejning ApS, Viking, Viking Assistance A/S, Viking Nyborg.

 

 

Links

Hold øje med videoer og billeder fra turen på www.lastbilkaravanen.dk


Se indslaget fra TV Avisen - 18.30.
Indslaget kommer efter 19 minutter og 37 sekunder.

 

Hør radioudsendelsen fra DR P1 Public Service.
Indslaget kommer efter 13 minutter og 36 sekunder.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. marts 2026

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne?

Den 1. januar 2026 trådte nye regler for sikkerhedskontrolleret luftfragt og luftpost i kraft. Kører du med denne type gods, skal du være opmærksom på, at du fremover skal leve op til en række nye krav. Der er en overgangsperiode frem til udgangen af 2026, men derefter skal kravene være opfyldt.

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne? >
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >