torsdag 28. februar 2019 11:48

Ros til Venstre for at foreslå penge til nye rastepladser

Venstre foreslår nu, at der i regeringens kommende investeringsplan for den fremtidige infrastruktur afsættes 150 millioner kroner fordelt på årene 2021, 2022 og 2023 for at finde en holdbar løsning på rastepladsproblematikken. Det glæder ITD, at der nu er politisk vilje til at investere i udvidet rastepladskapacitet, og at opgaven dermed ikke alene overlades til private investorer.

Mens transportminister Ole Birk Olesen længe har argumenteret for, at det ikke er en offentlig opgave at finansiere rastepladser i Danmark, så foreslår Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, nu, at der på regeringens kommende plan for investeringer i den trafikale infrastruktur frem mod 2030 afsættes i alt 150 millioner kroner fordelt på årene 2021, 2022 og 2023. Kristian Pihl Lorentzen mener, at det kan skabe en varig og holdbar løsning på de alvorlige problemer, der er skabt som følge af den manglende rastepladskapacitet i Danmark.

 

Forslaget er sendt til transportminister Ole Birk Olesen, og Venstres transportordfører har i sin henvendelse også påtalt behovet for at genopgradere de mange nedgraderede rastepladser langs de statslige landeveje.

 

I ITD glæder man sig over, at der nu er politisk vilje til at investere i udvidelser af rastepladskapaciteten.

 

- Det er gode toner fra Venstre, og de lyder helt anderledes end det, som vi tidligere har hørt fra transportministeren alene. Det er helt oplagt, at udvidelser af rastepladser må og skal indgå i regeringens kommende investeringsplan for infrastrukturen. Det glæder os meget, at Venstre og Kristian Pihl Lorentzen nu slår dette helt fast, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

 

- Investeringer i flere rastepladser er en klar nødvendighed for at løse den store udfordring, som mange vognmænd og deres chauffører står med hver eneste dag. Der mangler simpelthen rastepladser for at virksomhederne og deres ansatte kan overholde de lovpligtige køre- og hviletidsregler. Flere rastepladser til lastbilerne vil kunne løse noget af problematikken på lang sigt, siger Carina Christensen.

 

Fotograf: Joachim Rode, RitzauScanpix

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >