onsdag 03. juli 2019 21:44

Søren Gade bliver nyt medlem af EU-Parlamentets Transportudvalg

Europa-Parlamentets transportudvalg, TRAN, er et af de vigtigste udvalg for transporterhvervet. Derfor er det overordentligt glædeligt, at vi nu kan melde ud, at Danmark får et medlem i udvalget. Det bliver tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), der overtager en af posterne, og dermed er den danske transportbranche sikret en kompetent og erfaren repræsentant, der kan varetage branchens interesser.

EU-Parlamentet har imødekommet tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) anmodning om en plads i transportudvalget, og det er rigtig godt nyt for den danske transportbranche, som nu får en vigtig stemme i det betydningsfulde udvalg.

- Med en erfaren og transportinteresseret politiker som Søren Gade får den danske transportbranche nu en meget vigtig stemme i transportudvalget. Det havde vi ikke i sidste valgperiode, og derfor er det utrolig positivt, at en kapacitet som Søren Gade har valgt transportpolitikken til. I ITD glæder vi os til det kommende samarbejde med Søren Gade, og vi kan på forhånd love, at der bliver mange spændende opgaver at tage fat på, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

En af de første – og største – opgaver for det nye transportudvalgsmedlem bliver at få forhandlet den europæiske vejpakke i hus. Den opgave har stor betydning for de danske transportvirksomheder.

-  Vejpakken har afgørende betydning for transporterhvervet, og derfor må og skal der landes en aftale om den. Her drejer det sig om at få fastlagt nogle klare, entydige regler i EU for alle virksomheder, som fortolkes ens, og som kan kontrolleres og ikke mindst håndhæves. Det bliver en meget stor opgave for de nye udvalgsmedlemmer, og netop derfor glæder vi os over, at vi nu får en garvet og erfaren politiker som Søren Gade i udvalget, slutter Carina Christensen.

Heruover bliver Margrethe Auken (SF) fuldt medlem af miljøudvalget, mens Kira Marie Peter-Hansen (SF), Niels Fuglsang (S) og Nikolaj Villumsen (EL) bliver medlem af beskæftigelsesudvalget.

 

Se listen over medlemmer her: 

https://www.europarl.europa.eu/sed/doc/news/flash/22641/List%20of%20committees_for%20CoP_rev2_en.pdf

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
fredag 10. april 2026

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag

Har du købt, leaset eller finansieret lastbiler i perioden 1997-2014, kan der fortsat være mulighed for at rejse krav om erstatning i den såkaldte lastbilkartelsag. Du skal dog være opmærksom på, at forældelsesfristen kan påvirke din mulighed for at søge erstatning.

Sidste mulighed for at søge erstatning i kartelsag >
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >