onsdag 20. november 2019 10:20

Stem på din favoritfilm om trafiksikkerhed

ITD’s nye kampagne for trafiksikkerhed, Hovedet med i trafikken, besøgte i november 2019 skoler i Roskilde, Odense, Nykøbing Mors og Ribe. Som en del af kampagnen producerede eleverne i 8. klasse en række film om trafiksikkerhed, og nu skal landsvinderen findes.

Hovedet med i trafikken, som er ITD’s nyeste trafiksikkerhedskampagne, der henvender sig til elever i 8. klasse, har besøgt elever i hele Danmark. Selvom kampagnen ikke besøger elever lige nu, så kører kampagnen nemlig videre.

 

Som en del af kampagnen har eleverne lavet reklamefilm, der skal fortælle andre unge, hvordan de undgår at komme i en trafikulykke og på den måde styre udenom ulykkesstatistikkerne. Overskriften på reklamefilmen er ”Hovedet med i trafikken”. Inden filmproduktionen har eleverne fået forskellige oplæg omkring trafiksikkerhed, så de er udstyret med livsvigtig viden, som de kan formidle til andre unge.

 

Hver skole har kåret en vinderfilm, som nu alle er med i landskonkurrencen, hvor hele landet kan stemme på deres favorit. De elever, der har produceret vindervideoen på landsplan, vinder en gave til hele skolen.

 

- Det er nu, at man skal sørge for at dele sin video med alle – både vennerne fra spejder, fodbold, bedsteforældrene og vennerne på den gade, hvor eleverne bor – hvis skolen skal løbe med en stor, flot præmie, og derfor kan jeg kun opfordre til, at man går ind og stemmer på den video, som er bedst, siger projektleder på kampagnen Malene Vitus.

 

- Jeg vil samtidig ikke lægge skjul på, at vi håber på, at flest muligt får set videoerne og stemmer, fordi vi på den måde sikrer os, at der er flere, der modtager budskabet om trafiksikkerhed. For vi kan ikke besøge alle elever i 8. klasse i hele landet, så vi håber, at vi med videoerne kan nå længere ud med budskabet om trafiksikkerhed og i yderste konsekvens redde liv.

 

Stem på video

Alle kan stemme én gang. Tryk her og stem.

 

Følgende skoler er med i konkurrencen: Trekronerskolen i Roskilde, Holluf Pile Skole i Odense, Dueholmskolen i Nykøbing Mors og Ansgarskolen Vadehav i Ribe.

 

Se fotos fra Hovedet med i trafikken

Læs mere om Hovedet med i trafikken, og se fotos fra kampagnen på www.hovedetmeditrafikken.dk.

 

Stor tak til medlemsvirksomheder

ITD takker for hjælpen til de virksomheder, der har stillet lastbiler og chauffører til rådighed:

Alex Andersen Ølund A/S
Anders Nielsen & Co A/S
DSV Road A/S
Frank Nørager & Co. A/S
HC Pumps & Trucks A/S
Henrik Skov Christensen A/S
JH Transport & Logistics A/S
J. A. Skovrup ApS
Poul Schou A/S
Skive Køletransport A/S
Stokholm Transport A/S

SENESTE ITD NYT
torsdag 22. oktober 2026

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde?

Skarpe oplæg, helstegt pattegris med flødekartofler og masser af lastbiler at kigge på. Der er noget at glæde sig til, når vi holder Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober. Husk at tilmelde dig senest torsdag den 29. oktober.

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde? >
onsdag 21. oktober 2026

Ny dieselberegner giver bedre overblik over brændstofudgifter

Vi har udviklet en ny dieselberegner, der gør det nemmere at få overblik over, hvordan prisændringerne påvirker brændstofudgifterne.

Ny dieselberegner giver bedre overblik over brændstofudgifter >
onsdag 21. oktober 2026

ITD: Hårdere straffe for miljøsnyd må ikke gå ud over vognmændenes retssikkerhed

Regeringen vil skærpe straffene for miljøkriminalitet markant. ITD bakker op om hårdere sanktioner mod bevidst snyd med jord og affald, men understreger, at vognmænd ikke må risikere at blive straffet for fejl, som andre aktører har ansvaret for.

ITD: Hårdere straffe for miljøsnyd må ikke gå ud over vognmændenes retssikkerhed >