torsdag 10. januar 2019 20:55

Transportudvalg afviser kompromisser på vejpakken

Transportudvalget i Europa-Parlamentet har stemt om de kommende regler for vejgodstransportsektoren, og det endte med, at kun et kompromis om cabotage blev vedtaget, mens alle kompromisser inden for udstationering samt køre- og hviletid blev afvist.

Politikerne i Europa-Parlamentets transportudvalg mødtes torsdag den 10. januar 2019 i Bruxelles for at stemme om vejpakkens første del. Der var lagt op til en nervepirrende afstemning med forskellige bud på ændringsforslag inden for de tre mest vanskelige dele af vejpakken: køre- og hviletid, cabotage og udstationering.

 

Afstemningen resulterede i en afvisning af alle kompromisser inden for udstationering samt køre- og hviletid.

 

Cabotage derimod blev stemt igennem med 27 stemmer for og 21 imod.

 

- Dagens resultat viser i høj grad, hvor vanskelig forhandlingsprocessen har været på vejpakkens første del, og det er endnu uvist, hvad næste skridt kommer til at være, siger ITD’s erhvervspolitiske konsulent i Bruxelles, Emma Hadrovic

 

Hovedelementerne i de vedtagne kompromisændringer på cabotage er følgende:

 

- at cabotageperioden begrænses til højest 3 dage med et ubegrænset antal ture

 

- at transportvirksomhederne efter cabotagekørslen ikke må foretage cabotage i samme medlemsland inden for 60 timer (karensperiode) efter tilbagevenden til transportvirksomhedens etableringsland, og indtil der er udført en ny international transport fra etableringslandet

 

- at køretøjet skal vende tilbage til etableringslandet mindst en gang hver fjerde uge

 

Det er uvist, hvordan hele Europa-Parlamentet vil forholde sig til dagens resultat og splittelsen af vejpakkens første del. Afstemningen i dag er nemlig ikke den endelige, idet transportudvalgets position skal godkendes på et plenarmøde, hvor alle parlamentets politikere skal afgive deres stemme og mulige kompromisforslag, før trilogforhandlingerne med de øvrige institutioner kan påbegynde.

 

ITD sender information ud, når der er nyt i sagen.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
fredag 20. marts 2026

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne?

Den 1. januar 2026 trådte nye regler for sikkerhedskontrolleret luftfragt og luftpost i kraft. Kører du med denne type gods, skal du være opmærksom på, at du fremover skal leve op til en række nye krav. Der er en overgangsperiode frem til udgangen af 2026, men derefter skal kravene være opfyldt.

Nye krav til luftfragt: Har du styr på godkendelserne? >
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >