fredag 15. maj 2020 10:59

ITD: 25-timers regel skal bestå, men vi skal have løst det grundlæggende problem med mangel på rastepladser

Reglen om maksimalt 25-timers parkering på de danske rastepladser strider mod den fri bevægelighed for tjenesteydelse, siger EU-Kommissionen i en advarsel til Danmark. ITD ønsker 25-timers reglen bevaret, men efterlyser stadig politisk handling og reelle løsninger på det store problem med mangel på rastepladser

Manglen på parkeringspladser til lastbiler langs de danske motor- og landeveje er massiv og udgør et problem for overholdelsen af de lovpligtige køre- og hviletidsbestemmelser. Siden indførelsen af en 25-timers parkeringsregel og det dertil hørende øgede kontroltryk på rastepladserne er situationen blevet yderligere forværret.  ITD har sammen med organisationerne DI Transport, 3F, DTL, SLD, Danske Speditører og Dansk Erhverv tidligere opfordret transportministeren til at rette op på situationen uden resultat. Nu tvinger en såkaldt ”begrundet henvendelse” fra EU-Kommissionen ministeren til at forholde sig til problemerne.

 

 

- Vi mener, at Danmark skal arbejde for at bevare 25-timers reglen, men vi savner i det hele taget politisk handling i forhold til for alvor at løse problemstillingen omkring manglende rastepladser. ITD har i samarbejde med andre organisationer flere gange rettet henvendelse til Transportministeriet med henblik på at gøre opmærksom på de alvorlige problemer med at finde lovlige og egnede parkeringspladser på rastepladserne. Hidtil er intet dog sket, siger ITD's formand, Christian Sørensen Madsen

 

ITD opfordrer transportministeren til hurtigst muligt at få udvidet kapaciteten på danske rastepladser, hvilket blandt andet kan ske nemt og billigt ved at udnytte den eksisterende plads bedre, indtil en reel udvidelse af arealerne kan gennemføres.

 

- Transportministeren må tage problemet med mangel på rastepladser alvorligt. For ITD er der ingen tvivl om, at svaret i det lange løb er flere rastepladser. Her og nu er der dog brug for, at udnyttelsen af parkeringsarealerne hurtigst muligt optimeres, så der opmærkes flere båse. Der er hårdt brug for flere rastepladser, og behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladserne bliver kun større, siger Christian Sørensen Madsen.

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. februar 2026

Ny aftale skal ruste dig bedre mod digitale trusler

En ny politisk aftale om en national cyberstrategi skal i de kommende år styrke cybersikkerheden i samfundet. Et centralt element i strategien er et løft af små og mellemstore virksomheders digitale sikkerhed. Det betyder, at du kan se frem til bedre rådgivning, flere værktøjer og nemmere adgang til hjælp, hvis din virksomhed bliver ramt.

Ny aftale skal ruste dig bedre mod digitale trusler >
torsdag 05. februar 2026

ITD anbefaler en øget længdegrænse for modulvogntog

Som led i transportministerens undersøgelse af muligheden for længere modulvogntog deler International Transport Danmark (ITD) nu tekniske erfaringer fra virkeligheden i et brev til ministeren.

ITD anbefaler en øget længdegrænse for modulvogntog >
torsdag 05. februar 2026

Vær opmærksom på farligt vejr i flere lande

Farligt vejr påvirker i øjeblikket trafikken i flere europæiske lande samt i Marokko i Nordafrika. Kører du internationalt, skal du derfor være ekstra opmærksom. Her giver vi dig et overblik over situationen i de berørte lande.

Vær opmærksom på farligt vejr i flere lande >