fredag 28. august 2020 11:30

ITD forlænger forsikringssamarbejde med Tryg

ITD vil også i de kommende år kunne tilbyde attraktive forsikringsløsninger gennem samarbejdet med forsikringskoncernen Tryg. Det står klart, efter at ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen, og Trygs CEO, Morten Hübbe, i går satte deres underskrifter på en forlængelse af samarbejdsaftalen, så den nu strækker sig frem til midten af 2024.

Foto: Carina Christensen og Morten Hübbe underskriver aftalen på ITD’s kontor på Vesterbrogade i København.

 

ITD vil også fremadrettet tilbyde attraktive forsikringsløsninger og specialiseret rådgivning via Tryg. Det står klart, efter de to parter i går indgik en forlængelse af deres nuværende samarbejde, så det nu løber til år 2024. Dermed kan ITD’s medlemmer og kunder de kommende år nyde godt af Trygs salgskorps med specialiserede transportassurandører, et supportteam med specialviden om transportbranchen og et skadekorps med sværgodstaksatorer og skadebehandlere med særlig viden inden for transport- og sværgodsskader. 

 

- Vi er glade for at kunne fortsætte vores samarbejde med Tryg og tilbyde attraktive og specialiserede forsikringsløsninger inden for vejgodstransport. Vi har samarbejdet med Tryg gennem mange år og opbygget en gensidig forståelse for, hvad der er vigtigt for vores branche i forsikringssager, og det vil vi bygge videre på, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Ifølge den ny aftale, vil det fortsat være ITD, der står for en del af administrationen af ordningen. Derudover vil der også som nu være fokus på løbende at udvikle værditilbud.

 

- Forsikring udgør en meget væsentlig risikoafdækning inden for vejgodssektoren, og derfor er det vigtigt, at man samarbejder med solide, erfarne og dygtige aktører inden for feltet. Det lever Tryg til fulde op til, og fra ITD’s side vil vi arbejde for, at branchen får de mest attraktive forsikringsløsninger, der passer til lige netop deres behov, siger Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >