tirsdag 29. september 2020 15:49

ITD-forslag om vægt- og dimensions-kommission godt modtaget på Christiansborg

ITD præsenterede i dag forslaget om en vægt- og dimensionskommission, der kan bane vejen for mere klimavenlige lastbiler for Transportudvalget på Christiansborg.

Spørgelysten var stor, og interessen i den grad til stede, da repræsentanter for ITD i dag præsenterede forslaget om nedsættelsen af en vægt- og dimensionskommission for Folketingets Transportudvalg.

 

Forslaget går på, at man fra politisk hold nedsætter en vægt- og dimensionskommission, som kan komme med bud på, hvordan kravene til fremtidens lastbiler kan skrues sammen, så de fremmer udviklingen og brugen af koncepter, der nedbringer CO2-udslippet per transporteret enhed. Mange af de bestemmelser, der ligger til grund for, hvordan en lastbil ser ud i dag, er udformet før, klimaet for alvor kom på agendaen, og de bør ikke stå i vejen for mere CO2-venlige lastbiler i fremtiden, mener ITD.

 

- Vi mangler desværre stadig det CO2-neutrale brændstof, der i stor skala kan omstille hele vejgodssektoren til klimavenlig kørsel. Men mens vi venter på gennembruddet, skal vi selvfølgelig bruge alle tilgængelige værktøjer, og et af dem er at se på, hvordan vi kan transportere mere gods med hver lastbil. Derfor skal vi kigge på vægt- og dimensionsbestemmelserne med klimabriller, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD.

 

Hun var med i ITD-delegationen til Transportudvalget og er godt tilfreds med den interesse, politikerne viste forslaget.

 

- Jeg fornemmede en stor interesse for ITD’s forslag, og jeg ser frem til, at vi fortsætter dialogen, så vi kan komme videre med nedsættelsen af kommissionen. Det er til gavn for klimaet og erhvervet, og de erfaringer, vi allerede har med de 25 meter lange modulvogntog, peger entydigt på, at det er en god ide at fortsætte ud ad det spor. Her og nu kunne man eksempelvis få indledt forsøg med dobbelt-trailere, sådan som det også kendes fra Sverige, siger Henriette Kjær.

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >