fredag 20. marts 2020 13:44

ITD: Giv chaufførerne adgang til sanitære faciliteter

Vi står i en ekstraordinær situation på grund af coronavirussen. Forsyningssikkerheden skal opretholdes, og alle må bidrage til at sikre gode løsninger. ITD sender en appel til afsendere og modtagere af varer om at sørge for adgang til sanitære faciliteter til de chauffører, der kommer for at hente eller aflevere varer. Også Vejdirektoratet må sikre, at toiletter/rastepladser holdes åbne og ekstra rengjorte. Chaufførerne udfører lige nu en kritisk funktion for at holde hele Danmark kørende, og de fortjener en respektfuld og anstændig behandling.

Chaufførerne yder lige nu en helt afgørende indsats med at levere varer for at holde Danmark i gang under den nuværende sundhedskrise. De fortjener en respektfuld og anstændig behandling, som også indbefatter adgang til sanitære faciliteter hos afsendere og modtagere af varer.

 

ITD appellerer sammen med de øvrige transportorganisationer alle modtagere og afsendere af varer til at udpege toiletfaciliteter kun til chauffører eller opstille ”festivaltoiletter”. Dette skal selvfølgelig ske på en måde, så alle forholdsregler tages i brug for at undgå smitte af coronavirussen.

 

ITD opfordrer også til, at Vejdirektoratet sørger for, at toiletter/rastepladser holdes åbne, og at der her sættes ind med ekstraordinær rengøring.

 

- Chaufførerne yder en samfundskritisk funktion for at holde Danmark kørende i disse coronatider. De skal behandles med anstændighed og respekt, og de skal selvfølgelig have adgang til sanitære faciliteter. Jeg håber, at alle afsendere og modtagere af varer samt Vejdirektoratet vil løfte den opgave, som også skal løses for at sikre forsyningssikkerheden, siger ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >