fredag 24. april 2020 13:32

ITD: Glædeligt at byggeriet af Femern-forbindelsen nu endelig går i gang

Forligskredsen bag Femern-forbindelsen i Folketinget har fredag den 24. april 2020 indgået en aftale om at sætte gang i byggeriet på den danske side. ITD hilser aftalen velkommen. Forbindelsen vil på sigt få stor betydning for vejgodstransporterhvervet.

Ved årsskiftet 2021 går byggeriet af den danske del af Femern-forbindelsen i gang. Det er konsekvensen af en politisk aftale i Folketinget, som er truffet fredag den 24. april 2020. Med aftalen om at sætte gang i byggeriet får projektet nu en tiltrængt fremdrift, og det glæder ITD’s administrerende direktør, Carina Christensen.

 

- Femern-forbindelsen er en vigtig korridor, som vil bidrage til at binde Danmark og Tyskland tættere sammen. Det betyder, at godset langt hurtigere og mere effektivt kan transporteres fra Skandinavien til resten af Europa til gavn for både virksomheder og transportbranchen. Så aftalen om at sætte gang i byggeriet på den danske side er en rigtig god nyhed for vejgodstransporten, og der er grund til at rose alle partier i forligskredsen for beslutningen, siger Carina Christensen.

 

Femern-forbindelsen bliver i lighed med Storebælts- og Øresundsbroerne finansieret af brugerne og bliver med sine 18 km verdens længste sænketunnel for både biler og tog. Byggeriet vil blive påbegyndt 1. januar 2021 og forventes at stå færdig medio 2029.

 

Aftalen med Tyskland om anlæggelse af en fast forbindelse over Femern Bælt blev indgået i 00erne og har efterhånden mange år på bagen. Da Carina Christensen som transportminister i september 2008 underskrev en juridisk bindende traktat om Femern Bælt-forbindelsen med den tyske transportminister Wolfgang Tiefensee, var målet, at den faste forbindelse over Femern Bælt skulle åbne for trafik i 2018. Sådan kom det dog på ingen måde til at gå, og projektet har både før og siden haft en meget tung opstart. Der har blandt andet været diskussioner, om det skulle være bro eller tunnel, om EU-støtte, og ikke mindst har de mange retssager anlagt af tyske miljøorganisationer været med at forsinke projektet. Nu kommer der dog endelig fremdrift i projektet.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 09. april 2026

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien

Du skal være opmærksom på midlertidige kørselsrestriktioner de kommende dage i Rumænien i forbindelse med den ortodokse påske samt en længerevarende motorvejslukning i Belgien fra i morgen, den 10. april 2026.

Kørselsrestriktioner i Rumænien og vejlukning i Belgien >
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >