fredag 17. april 2020 13:51

ITD: Skuffelse over ministerudmelding om betalingsregler på AMU-kurser

ITD er skuffet over regeringen, der ikke ønsker at ændre betalingsreglerne for chaufførers deltagelse på efteruddannelseskurserne. ITD mener, at der bør være ens regler for alle chauffører - uanset disses uddannelsesmæssige baggrund.

Baggrunden for sagen er en nordjysk kranbilschauffør, der - som alle andre - skal deltage i et chaufførefteruddannelseskursus hvert femte år. Den pågældende fik fra sin skoleudbyder oplyst, at han skulle betale fuld deltagerbetaling på 7.500 kroner. Betalingen for erhvervsuddannede chauffører udgør normalt 650 kroner i henhold til gældende AMU-regler. Forskellen begrundes med, at den nordjyske chauffør i forvejen har en lang videregående uddannelse. For akademikere kan der tilmed ikke opnås VEU-godtgørelse.

 

-  Der er urimeligt i et sådant tilfælde at møde en betalingsmur, blot fordi man har en lang videregående uddannelse bag sig. Det er samtidig stærkt skuffende, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på flere ministerspørgsmål, der blev stillet af Venstres Ellen Trane Nørby, blot svarer, at regeringen aktuelt ikke har planer om at ændre reglerne, siger chefkonsulent i ITD, Anders Jessen.

ITD mener, at målet om det fleksible arbejdsmarked alt andet lige går fløjten ved den nuværende regel.


- Transporterhvervet står over for store problemer med manglende tiltrækning af arbejdskraft, ikke mindst på chaufførområdet, og branchen gør rigtig meget for at få andre grupper end de sædvanlige til at komme ind i vores branche. Når det så endelig lykkes, risikerer medarbejderne og virksomhederne at blive straffet med urimelige betalingsbestemmelser. AMU er skabt til at få flere i arbejde – men den nuværende betalingsregel hindrer reelt at få andre grupper end de traditionelle i arbejde i transportsektoren, understreger Anders Jessen.


ITD vil i sit politiske arbejde i den kommende tid arbejde videre med henblik på at få reglerne ændret.

SENESTE ITD NYT
torsdag 19. marts 2026

ADR Nyhedsbrev marts 2026

ADR Nyhedsbrev nummer 1 2026 indeholder følgende emner: Opdaterede materialer – Egenkontrol af ildslukkere med i prisen for ADR Sikkerhedsrådgivning – Pas på tunnelkoder ved transport af begrænsede mængder (LQ) over 8 tons – Beredskabsstyrelsen om krav til brandbestandighed af orange skilte – ADR kap. 1.3-uddannelse skal repeteres

ADR Nyhedsbrev marts 2026 >
torsdag 19. marts 2026

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport

Frem til midten af juni 2026 er en central strækning på DN7 mellem Râmnicu Vâlcea og Sibiu lukket for køretøjer over 7,5 ton i dagtimerne. Det betyder omkørsler, potentielle forsinkelser og ændret planlægning af kørslen. Vi giver dig overblikket over restriktionerne samt alternative ruter.

Langvarigt vejarbejde spærrer central rute i Rumænien for tung transport >
torsdag 19. marts 2026

Nu får du mere for pengene hos MOBILET

Vil du skære i de faste udgifter til mobilabonnementer uden at gå på kompromis med dækning i EU og fleksible vilkår? Vi har sænket priserne på flere af MOBILET-abonnementerne, så du kan reducere dine mobilomkostninger. Og er du allerede kunde, gælder de nye priser automatisk – helt uden at du skal gøre noget.

Nu får du mere for pengene hos MOBILET >