torsdag 29. oktober 2020 11:41

Lastbilkaravanen kører i garagen efter vellykket Danmarksturné – vi ses til næste år!

ITD’s store trafiksikkerhedskampagne siger tak for i år efter en corona-sikret miniturné rundt i landet. Lastbilkaravanen vender tilbage til næste år, hvor kampagnen igen vil udbrede det livsvigtige budskab om god og sikker adfærd i trafikken.

Det er så vigtigt at passe på hinanden i trafikken.

Det er budskabet, ITD’s store trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen har rejst rundt med den sidste uge. Kampagnen har besøgt mindre skoler i Jylland, på Fyn og på Sjælland, hvor elever i 2. klasse har lært om lastbiler, vigtigheden af god trafikadfærd og ikke mindst om den kritiske zone foran højre forhjul, hvor det kan være udfordrende for lastbilchaufførerne at se cyklister og gående.

Meget af det foregår ved hjælp af små aktiviteter, rim og remser, hvor kampagnens hovedfigur, lastbilchaufføren Magda, med fængende sange gør det nemt at huske, hvad der er vigtigt at være opmærksom på i trafikken.

- Det er gået rigtig, rigtig godt. Eleverne har været rigtig dygtige til at tage imod budskabet, og de er gode til at huske, at de skal blive enten bagved eller foran lastbilen og under alle omstændigheder holde sig langt væk fra lastbilens højre fordæk. Sangene på rim og remser skal gerne gøre, at de husker det, når de kommer ud i trafikken, og vi håber, at de tager de gode vaner med hjem til deres far, mor og søskende, siger Malene Vitus, projektleder på Lastbilkaravanen.

Mange positive tilbagemeldinger

Foruden kampagnens lille Danmarksturné, som har været corona-sikret efter alle kunstens regler med social afstand, mundbind og masser af håndsprit, har Lastbilkaravanen uddelt 55.000 refleksveste samt undervisningsmateriale til alle elever i 2. klasse i de danske folkeskoler, som kan bruges i deres trafiksikkerhedsundervisning. Det er blevet godt modtaget.

- Vi har fået utrolig mange positive tilbagemeldinger fra skolerne på sikkerhedsvestene og undervisningsmaterialet, og vi kan høre, at det bliver brugt derude, siger Malene Vitus.

Hun lover, at kampagnen vender tilbage til næste år.

- Vi ved endnu ikke i hvilken form, men det er helt sikkert, at Lastbilkampagnen kører igen i 2021. Dertil er budskabet simpelthen for vigtigt, siger Malene Vitus.

Se indslag fra Lastbilkaravanens besøg på skolerne:

TV Syd

TV2 Fyn

Og en hilsen fra transportminister Benny Engelbrecht

Tak til de medlemsvirksomheder, der stiller op med lastbiler og chauffører til Lastbilkaravanen:

Alex Andersen Ølund A/S

Anders Nielsen & Co A/S

H. Daugaard A/S

Tor Udlejning A/S

Lastbilkaravanen har kørt siden 2013. Kampagnen bliver støttet af FDE Fonden.

Læs mere på www.lastbilkaravanen.dk.

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >