torsdag 16. januar 2020 16:14

Lovforslag om håndhævelsen af miljøzonerne retter op på Euro 5-miseren

Det vakte massiv kritik i transport- og logistikbranchen, da Folketinget sidste år vedtog nye skærpede krav for miljøzonerne, der udelukker tusindvis af miljøvenlige Euro 5-køretøjer alene på grund af administrative teknikaliteter. Nyt lovforslag imødekommer branchens kritik, og det vækker glæde i brancheorganisationen, ITD.

Indtil videre har det været lastbilernes første registreringsdato, der har været afgørende for adgangen til miljøzonerne fra juli 2020 i fem danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Det betyder, at tusindvis af miljøvenlige Euro 5-køretøjer er blevet udelukket for at køre i miljøzonerne, bare fordi de er købt inden en bestemt dato, selv om alle skrappe EU-krav er opfyldt.

 

Men efter et massivt pres fra ITD og resten af branchen har miljøminister Lea Wermelin (S) fremlagt et nyt lovforslag, der sigter på, at Euro 5-biler, uanset registreringsdato, får lov til at køre ind i miljøzonerne efter den 1. juli 2020, hvor de nye og skærpede miljøzoneregler træder i kraft.

 

- Det er vi ekstremt glade for i ITD, for vi har fra starten af kæmpet indædt imod reglerne. Og det er godt, at miljøministeren lytter til en faglig og saglig kritik af nogle regler, der ville begrænse miljørigtige lastbiler i at køre rundt i fem af landets største byer, siger Lasse Kristoffersen, chefkonsulent i ITD.

 

ITD understreger, at der er tale om et lovforslag, som først skal vedtages i Folketinget.

 

- Men vi er fortrøstningsfulde over for, at det bliver vedtaget, og vi er overbeviste om, at politikerne også godt kan se det uhensigtsmæssige i at udelukke tusindvis af lastbiler uden nogle miljømæssige argumenter, siger Lasse Kristoffersen.

 

SENESTE ITD NYT
mandag 16. marts 2026

Midlertidige lukninger af Mont Blanc- og Fréjus-tunnelerne

Hvis du kører mellem Frankrig og Italien, skal du være opmærksom på, at trafikken gennem Mont Blanc- og Fréjus-tunnelerne i den kommende periode bliver påvirket som følge af planlagt vedligeholdelsesarbejde.

Midlertidige lukninger af Mont Blanc- og Fréjus-tunnelerne >
mandag 16. marts 2026

Kørselsforbud i april 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i april 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i april 2026 >
mandag 16. marts 2026

Fremover skal du oprette importangivelser i DMS Import

Det nye importsystem DMS Import er nu sat i fuld drift. Det betyder, at du fremover kun kan oprette importangivelser i det nye system.

Fremover skal du oprette importangivelser i DMS Import >