torsdag 02. januar 2020 15:11

Stor interesse for netværksdag for kvinder

De første 50 kvinder har allerede meldt sig til en spændende netværksdag for kvinder i vejgodstransportbranchen, der finder sted lørdag den 18. januar 2020 på Kellers Park i Børkop. Tilmelding til netværksdagen skal ske senest fredag den 10. januar 2020. Bag netværksdagen står ITD.

ITD’s netværksdag er målrettet kvindelige chauffører, chaufførelever og andre kvinder i vejgodstransportbranchen, og målet med netværksdagen er at vise deltagerne, at de har kvindelige kollegaer i erhvervet.

 

De første 50 kvinder har allerede meldt sig til netværksdagen, og ITD håber, at dagen kan være med til at opbygge et stærkere sammenhold for branchens kvinder.

 

- I ITD vil vi gerne opnå, at der bliver sat positivt fokus på at arbejde som kvinde i vores branche. Og det gør vi blandt andet ved at målrette et arrangement til kvinder og at sætte fokus på de gode kvindelige rollemodeller og skabe et værdifuldt netværk. Det er noget, som kvinderne i branchen selv efterlyser for at styrke fællesskabet og dermed gøre faget endnu mere attraktivt, også for kvinderne, og dermed øge arbejdsudbuddet, siger Trine S. Plesner, der er chef for ITD Arbejdsmarked.

 

Hun opfordrer alle – både kvinder og mænd – til at dele invitationen med relevante medarbejdere i virksomhederne, så de kender til netværksdagen og måske også får lyst til at deltage.

 

Arrangementet finder sted den 18. januar 2020 på Kellers Park i Børkop, og det er gratis for alle deltagere. 

 

Netværksdagens indhold

  • ”På toppen i en mandeverden – hvordan tackler man det som kvinde?”
    Le Mans-racerkører Christina Nielsen fortæller om sin karriere og sine erfaringer
  • ”Sund bag rattet” – sundhedsekspert, iværksætter og foredragsholder Michelle Kristensen giver gode råd om kost, sundhed og træning – og der bliver tid til lidt workout
  • ”Ny teknologi og forebyggelse af ulykker” – AMU-Fyn viser, hvordan virtual reality-spil kan være med til at forhindre højresvingsulykker – og der bliver mulighed for selv at prøve det af med VR-briller
  • Under overskriften ”Arbejdstøj – er det kun til mænd?” vil Comtec Int. A/S, der er totalleverandør af blandt andet arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj, præsentere forskellige mærkers løsninger til bekvem arbejdsbeklædning til kvinder. Det bliver i form af en catwalk og en udstilling af tøj og sko
  • Standupkomikeren Ane Høgsberg slutter netværksdagen af

 

DR-radiovært Kathrine Abrahamsen vil guide deltagerne gennem dagen, og der bliver god tid til undervejs at netværke og snakke med andre kvindelige kollegaer.

 

Der bydes på en lækker frokostbuffet og eftermiddagskaffe, og der vil være forfriskninger i løbet af dagen.

Alle deltagere får en goodiebag med overraskelser med hjem.

 

Fakta om netværksdagen

Sted

Kellers Park

H. O. Wildenskovsvej 28

7080 Børkop

 

Tidspunkt

Lørdag den 18. januar 2020, klokken 9-16

 

Pris

Det er gratis at deltage – men der opkræves et no-show-gebyr på 500 kroner, hvis man bliver forhindret og ikke har afmeldt sig inden dagen.

 

Tilmelding

https://itd.nemtilmeld.dk/1/

 

Senest fredag den 10. januar 2020.

SENESTE ITD NYT
torsdag 14. august 2025

Har du styr på momsen?

Fristen for at indberette og betale moms den 1. september 2025 nærmer sig. Læs med her og bliv klogere på Skattestyrelsens råd til at komme godt i mål med momsregnskabet – før, under og efter indberetning.

Har du styr på momsen? >
tirsdag 12. august 2025

Nyt om vejafgift i Holland

Fra 1. juli 2026 indfører Holland en ny kilometerbaseret vejafgift. Fra denne dato kan man ikke længere benytte eurovignetten, men skal betale en kilometerbaseret vejafgift. Det kan gøres via en køretøjsenhed.

Nyt om vejafgift i Holland >
tirsdag 12. august 2025

Nyt ITD-netværk ruster næste generation af vognmænd

Sparring, erfaringsdeling og målrettede faglige input er nøgleordene for ITD’s nye netværk “Næste Generation”. Netværket er henvendt den næste generation af vognmænd: Dem, der lige har overtaget en virksomhed og dem, der står over for det.

Nyt ITD-netværk ruster næste generation af vognmænd >