torsdag 10. september 2020 10:55

Tung sagsbehandling af hastende særtransporter skal lettes

Lange sagsbehandlingstider på udstedelse af særtransporttilladelser skader vognmænd, der misser transportopgaver, mens de venter på myndighedernes ofte unødvendigt omfattende høring af kommuner. Det må stoppes, mener ITD, der i begyndelsen af september rettede henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi og Kommunernes Landsforening med forslag om forenklet høringsproces. ITD går nu videre til ministeren med sagen.

Branchen har i mange år været glade for den sagsbehandlingstid og fleksibilitet, der har været udvist i forbindelse med hasteopgaver med særtransporter. Det har fungeret smidigt og effektivt og været til stor gavn for industri, byggeri og transport. Men de seneste måneder er der sket en markant forværring af sagsbehandlingstiden hos særtransportkontor Øst i Greve, dels på grund af manglende ressourcer dels på grund af omfattende høringer af kommuner.

 

Det får nu ITD til at tage sagen videre fra de direkte berørte myndigheder til Transportministeren.

 

- Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at vognmænd skal vente så længe på godkendelsen, at de går glip af opgaven. Det har der desværre været flere eksempler på, og derfor retter vi nu henvendelse til ministeren, så vi kan komme tilbage til den kortere sagsbehandlingstid og derved forhindre at forlængelsen af sagsbehandlingstiden spreder sig til særtransportkontoret i vest, siger Steffen Johannsen, der er chefkonsulent i ITD.

 

En medvirkende årsag til de markant forlængede sagsbehandlingstider er, at særtransportkontoret i Greve oplever markant længere høringssvar fra kommunerne i forbindelse med rutehøringer. Sammen med ressourcemangel fører det til en uheldig og konkurrenceforvridende situation for de særtransportører, hvis virksomhed er placeret øst for Lillebælt og dermed er ramt af forsinkelserne, mens virksomheder i vest fortsat oplever acceptable sagsbehandlingstider og dermed opnår fordele ved bud på opgaver.

 

Derfor haster det med at få gjort noget ved problemet både ressourcemæssigt og med forenkling af processen;

 

- ITD vil på det kraftigste anmode om, at der prioriteres tilstrækkelige ressourcer til særtransportkontoret i Greve, så de igen leverer tilladelser på nogenlunde samme tid, som særtransportkontoret i Padborg. Herved vil der igen være fair og lige konkurrence for alle landets særtransportører, uanset adresse, siger Steffen Johannsen.

 

Samtidig foreslår ITD en forenkling af høringsprocessen mellem særtransportkontoret og kommuner:

 

- For at forenkle høringsprocessen og reducere den samlede sagsbehandlingstid markant, bør særtransportkontoret snarest gå i dialog med kommunerne for at indhente en generel bemyndigelse til, at særtransportkontorerne ikke behøver at forhøre sig hos kommunerne igen og igen, hvis tilladelsen drejer sig om dimensioner og vægt, der allerede tidligere har været vurderet. I vores henvendelser er vi kommet med forslag til konkrete dimensioner, som vi mener, man uden problemer ville kunne godkende uden gentagen inddragelse af kommunerne. Det vil i den grad effektivisere arbejdsgangene og afhjælpe problemet her og nu, siger Steffen Johannsen.

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >