torsdag 19. august 2021 09:28

Afvisning af straks-opkrævning tyder på manglende forståelse for parkerings-problematikken

Rigspolitiet afviser at indføre straksopkrævning af parkeringsafgifter eller give Færdselsstyrelsen udvidede beføjelser til at inddrive afgifterne på stedet. Det tyder på, at Rigspolitiet ikke har forstået alvoren, mener ITD.

I et svar til SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, afviser transportminister Benny Engelbrecht at give Færdselsstyrelsen mulighed for at inddrive straksbøder hos udenlandske lastbilchauffører, til trods for at netop udenlandsk indregistrerede lastbiler i alt for mange tilfælde ikke betaler de afgifter, de pålægges ved ulovlig parkering på rastepladser. Afvisningen sker med henvisning til bidrag fra Rigspolitiet og er forventelig, men ikke desto mindre skuffende, mener ITD.

 

- Rigspolitiet har tydeligvis meget svært ved at tillade andre myndigheder at få værktøjerne til at inddrive bøder og afgifter hurtigt og effektivt. Rigspolitiet benytter ellers selvsamme værktøj med straksopkrævning ved eksempelvis udenlandske chaufførers overtrædelse af køre- og hviletiderne, så vi ved, at det virker. Derfor ville det være en oplagt løsning på et stort problem for branchen at lade Færdselsstyrelsen bruge samme værktøj, og til trods for Rigspolitiets umiddelbare automatreaktion med afvisning vil vi fortsætte indsatsen for mere effektiv inddrivelse af afgifterne, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.

 

Hun frygter, at Rigspolitiets afvisning er tegn på, at myndigheden ikke har forstået de alvorlige konsekvenser, noget så simpelt som en overtrædelse af parkeringsreglerne kan have for de lovlydige:

 

- Det er altså ikke for sjov, at vi gennem meget lang tid har kæmpet for bedre forhold for chaufførerne på landets rastepladser. Det er et helt urimeligt arbejdspres på vores medarbejdere, at de gang på gang tvinges til at skulle vælge mellem at risikere selv at få en parkeringsafgift – som de vel at mærke betaler – eller overtræde køre- og hviletidsreglerne i en desperat jagt på en plads, hvor de kan holde deres lovpligtige hvil. Vi fortsætter derfor kampen – dels for bedre opkrævning af udestående afgifter, men nok så vigtigt også for flere parkeringspladser på rastepladserne, så det grundlæggende problem med for få pladser minimeres, siger Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >