mandag 31. maj 2021 10:02

Endnu en regning på vej med posten

Regeringen har for fjerde gang forlænget en aftale om postbefordringen. Dermed har regeringen endnu en gang købt sig tid til at finde en langtidsholdbar løsning for postbefordringen i Danmark, og nu er det på tide, at den dyrekøbte tid bruges fornuftigt, mener ITD.

Regeringen har endnu en gang været nødsaget til at forlænge den midlertidige aftale med PostNord om udbringning af befordringspligtige breve og pakker. Forlængelsen, der er indgået med regeringens støttepartier, er den fjerde af sin slags og betyder, at skatteborgerne siden 2019 i alt kommer til at betale forventeligt omkring 700 millioner kroner til PostNord for at løfte befordringspligten i Danmark. Forlængelsen gælder indtil 2023 og må være den sidste af sin slags, mener ITD, der gennem flere år har arbejdet for mere fair konkurrence på området.

 

- Det nærmer sig det tragiske, at regeringen gang på gang på gang forlænger levetiden på et dyrt system med indbygget konkurrenceforvridning. EU kigger kritisk på hele systemet, så vores bedste råd til ministeren er at få brugt tiden fornuftigt og en gang for alle få gjort op med den massive statsstøtte til en statsejet aktør, der også er aktiv på et velfungerende pakke- og stykgodsmarked. Det er på høje tid, og det burde alle efterhånden kunne indse, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.

 

ITD har gennem flere år kørt sager for at få standset den konkurrenceforvridning, man mener finder sted med ulovlig statsstøtte til PostNord. Senest har EU-Domstolen slået fast, at EU-Kommissionen ikke havde undersøgt statsstøtte i form af både en kapitalindsprøjtning og en årelang momsfritagelse til PostNord godt nok, før de blev godkendt. Dermed er EU-Kommissionen forpligtet til at kaste et langt mere kritisk blik på disse ordninger. Regeringen forventer, at det vil tage 6-8 måneder fra juli 2021. Dermed er der lagt op til, at de politiske drøftelser om en langsigtet løsning kan igangsættes i første halvdel af 2022.

 

- EU-Kommissionens endelige dom over den massive statsstøtte, der allerede har fundet sted, skal selvfølgelig inddrages i en ny model. Men regeringen må bruge tiden aktivt. De skal ikke blot sidde på hænderne, men må i gang med at inddrage erfaringer fra andre lande og aktører, så de kan komme med et forslag til, hvordan man kan sikre udbringning af post uden, at det samtidig skal medføre urimelig konkurrence, siger Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
fredag 03. oktober 2025

Vejafgiftsbøder udstedes ikke til flere lande

De danske myndigheder udsteder ikke vejafgiftsbøder til køretøjer fra Ungarn og Spanien, afslører nye oplysninger. International Transport Danmark kalder det endnu et eksempel på, hvordan den kilometerbaserede vejafgift er hastet igennem, mens Danmarksdemokraterne kalder det en åbenlys konkurrenceforvridning.

Vejafgiftsbøder udstedes ikke til flere lande >
fredag 03. oktober 2025

ITD's bestyrelse på tour i oktober og november

Du kan stadig nå at melde dig til ITD's bestyrelse på tour i oktober-november i Hobro, Fredericia eller Ringsted, med fokus på vores fælles fremtid og de vigtigste dagsordener for branchen. Nyeste status på vejafgifter samt et indblik i, hvordan ITD arbejder for at gøre det lettere at være vognmand i hverdagen, er hovedemnerne. Derudover vil vi præsentere de mange fordele ved dit medlemskab og de tiltag, vi har sat i gang. Vi vil lytte til dine tanker og idéer om ITD's nuværende tilstand og fremtidige retning.

ITD's bestyrelse på tour i oktober og november >
torsdag 02. oktober 2025

Flere affaldsmodtagere skal indberette til Affaldsdatasystemet

Flere aktører med pligt til at indberette, ny indberetningsfrist og ændrede affaldsfraktionskoder. Det er blandt konsekvenserne af en ny bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.

Flere affaldsmodtagere skal indberette til Affaldsdatasystemet >