onsdag 30. juni 2021 20:12

Generalforsamling afviklet i ITD Arbejdsgiver

ITD Arbejdsgiver har afholdt den årlige ordinære generalforsamling onsdag den 30. juni 2021. Nye medlemmer af bestyrelsen er Anders Bennedsen og Johnny Schirrmacher.

Grundet situationen som følge af COVID-19 måtte generalforsamlingen, der oprindeligt var fastlagt til 18. maj 2021, igen i år udsættes. I overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer blev der afholdt ordinær generalforsamling i dag.

På generalforsamlingen kunne medlemmerne af arbejdsgiverforeningen høre formand Christian Sørensen Madsen fortælle om bl.a. godkendelsen af ITD Arbejdsgivers overenskomst med Krifa.

- Færdselsstyrelsen er trådt i karakter og har sat sig ud over fordums monopoltider og har godkendt vores overenskomst som værende på niveau med de retningsgivende overenskomster på transportområdet. Kulminationen på flere års hårdt arbejde har således båret frugt, og eksamen er langt om længe bestået. Dermed er der nu taget et vigtigt skridt mod fuld foreningsfrihed også på arbejdsgiversiden, så medarbejdere i transportbranchen kan tilbydes tidssvarende og attraktive overenskomster. Det er en kæmpe sejr for vores lille forening, da vi herved har brudt monopolet på vejgodstransportområdet.

Valg til bestyrelsen
Der var på dagens generalforsamling valg til to bestyrelsesposter, idet Nikolai Sejr Sørensen (Leif Sørensen Tanktransport ApS, Egtved) og Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv.E. Brogaard A/S, Holstebro) begge var på valg og ikke ønskede at modtage genvalg.

Nye bestyrelsesmedlemmer i ITD Arbejdsgiver er Anders Bennedsen (Vognmandsforretning Anders Bennedsen, Vejen) og Johnny Schirrmacher (J.O. Rasmussen & Co. A/S, Greve). John Skovrup (J.A. Skovrup ApS, Bække) var ikke på valg.

På suppleantposterne var både 1. og 2. suppleant på valg, og her modtog Frede Matzen (Frede Matzen ApS, Ribe) genvalg, nu som 1. suppleant, mens Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv.E. Brogaard A/S, Holstebro) blev valgt som 2. suppleant. Begge for en 1-årig periode.

Ifølge ITD Arbejdsgivers vedtægter er formand og næstformand i ITD fødte medlemmer af ITD Arbejdsgivers bestyrelse. Dermed er Christian Sørensen Madsen (S. Chr. Sørensen A/S, Rødding) fortsat formand og Niels Juel Nielsen (Boxlink ApS, Århus) fortsat næstformand i foreningen.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >