mandag 28. juni 2021 12:59

God infrastruktur-aftale med fokus på asfalt sikrer mobilitet og lidt flere rastepladser

Nyt infrastrukturforlig afsætter 64 milliarder kroner til investeringer i vejtrafikken. Det baner vejen for vækst og velfærd, mener ITD, der også glæder sig over, at rastepladserne bliver udvidet, så de også er gearet til længere lastbilvogntog.

Med et langsigtet forlig har et bredt flertal af Folketingets partier i dag lagt linjerne for, hvordan der skal investeres i den danske infrastruktur frem mod år 2035. Forliget lægger op til investeringer for i alt næsten 161 milliarder kroner, hvoraf 64 milliarder går til at sikre bedre plads på vejene. Og det er fornuftigt, mener ITD.

 

- Vi er godt tilfredse med, at partierne er enige om at investere i udvidelsen af kritisk infrastruktur, herunder en styrkelse af det store H og anlæggelsen af nye veje. Den forbedrede mobilitet, som bliver resultatet af investeringerne i infrastrukturen, er med til at sikre vækst, beskæftigelse og velfærd, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Af aftalen fremgår det blandt andet, at der skal anlægges en helt ny nord-syd-gående motorvejsstrækning i Jylland, og at det store motorvejs-H bliver styrket med udvidelse syd om Odense. Derudover kan bilister se frem til at kunne køre til Kalundborg ad motorvej, og det er alle projekter, som falder i god jord hos ITD.

 

- Netop udvidelse af motorvejene E45 og E20 er noget, der har stor betydning for vognmænd, der i dag spilder al for meget tid med at holde i kø på disse strækninger. For vores medlemmer er det vigtigt at kunne komme frem og have forudsigelighed i transporttiderne. Planen har været længe undervejs, og mange trængselsudfordringer er blevet forværret i ventetiden, så nu gælder det om at få sat spaden i jorden så hurtigt som muligt og få sikret fremtidens mobilitet bedst muligt, siger Carina Christensen.

 

Hun glæder sig samtidig over, at der er blevet lyttet til ITD’s ønske om at få udvidet antallet af parkeringspladser til lastbiler langs statens veje. Med forliget bliver der afsat 50 millioner kroner til udvidelse af seks rastepladser langs statsvejnettet med henblik på at etablere flere parkeringspladser for modulvogntog og andre lastbiler. Det drejer sig om rastepladserne Hylkedal V, Tuelsø S, Øster Løgum V, Tappernøje Ø, Skærup V, Rønninge N.

 

- Vi er glade for, at politikerne har været lydhøre og bragt vores helt berettigede ønske om flere og bedre rastepladser ind til forhandlingsbordet. Vi havde dog meget gerne set, at man havde taget problemet mere alvorligt og afsat flere midler, så chauffører ikke tvinges til at vælge mellem at risikere en p-afgift eller en overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Det drejer sig jo om chaufførernes arbejdsmiljø, så nu gælder det om dels at få mest muligt ud af de allerede afsatte midler og dels at arbejde videre for at få flere penge til endnu flere rastepladser, så problemet kan blive ordentligt løst. Kampen slutter ikke med dette forlig, siger Carina Christensen.

 

Læs hele aftalen på Finansministeriets hjemmeside ved at klikke her.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. februar 2026

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt”

Denne gang har i alt 23 chauffører fra ITD-medlemsvirksomheder modtaget det prestigefyldte æresdiplom fra IRU.

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt” >
torsdag 19. februar 2026

Norge øger længdegrænse for modulvogntog

Fra mandag den 23. februar 2026 må du køre med 30 cm ekstra længde på modulvogntog i Norge, hvis lastbilen har en EU-godkendt aerodynamisk front. Dermed følger Norge den danske model, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Norge øger længdegrænse for modulvogntog >
onsdag 18. februar 2026

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien

Snefald og kraftig blæst har i dag, onsdag den 18. februar 2026, ført til omfattende lukninger på motorveje og landeveje i det sydlige, centrale og østlige Rumænien. Vi giver dig her overblikket over de berørte strækninger.

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien >