onsdag 27. januar 2021 11:04

ITD til transportkøbere: Giv chaufførerne ordnede forhold og mulighed for toiletbesøg

Flere aktuelle sager med chauffører, der er blevet nægtet adgang til toiletfaciliteter, får ITD til at gentage sin appel fra marts om at sikre respektfuld og anstændig behandling af chauffører.

Foto: Colourbox

 

Efter det blandt andet i Lastbil Magasinet er kommet frem, at flere virksomheder nægter chauffører adgang til toiletter, gentager ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport nu sin opfordring til alle transportkøbere om at behandle chaufførerne ordentligt og give dem adgang til sanitære faciliteter.

 

- Jeg synes, alle modtagere og afsendere af varer kraftigt bør overveje, om de virkelig vil være bekendt ikke at stille helt basale toiletfaciliteter til rådighed for de mennesker, der hjælper dem med at transportere deres varer. De har da fortjent at blive behandlet med respekt og venlighed, og det indbefatter altså, at man også giver adgang til toiletfaciliteter, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

I marts opfordrede ITD sammen med en lang række øvrige transportorganisationer alle modtagere og afsendere af varer til at udpege toiletfaciliteter forbeholdt chauffører eller opstille såkaldte festivaltoiletter under hensyntagen til øvrige forholdsregler.

 

- Vores tidligere opfordring står ved magt, og det er ærlig talt lidt skuffende, at det er nødvendigt at gentage den. Det burde altså ikke være uoverkommeligt at sørge for basale faciliteter til dem, der hjælper en i dagligdagen. Der kan selvfølgelig være helt særlige omstændigheder, der gør sig gældende, men for de fleste større modtagere og afsendere burde det altså være muligt at behandle chaufførerne med respekt også på dette område, siger Carina Christensen.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >