fredag 11. juni 2021 16:05

Kravet om minimums-lasteevne ændres efter ITD-pres

Myndighederne har lyttet til ITD’s opfordring om at fjerne den såkaldte 20 procentregel, der har forhindret lastbiler med tunge kranopbygninger i at medbringe gods. Reglen har været til skade for både klimaet og fleksibiliteten i branchen, men er nu fortid.

Indtil nu har det været et krav, at lastbiler som minimum skal have en lasteevne, som udgør minimum 20 procent af lastbilens tilladte totalvægt, hvis den ønskes anvendt til godskørsel. Det har blandt andet ramt lastbiler med tunge kranopbygninger, som har haft vanskeligt ved at leve op til kravet, og disse lastbiler har derfor alene kunnet anvendes som et arbejdsredskab. I praksis har det betydet, at sådanne lastbiler ikke har kunnet medbringe det gods, der skal håndteres af lastbilens kran, hvilket har medført, at der skulle benyttes et ekstra køretøj til at transportere godset. Det er selvsagt uhensigtsmæssigt både af hensyn til klima og miljø, trængsel og en fordyrelse af opgaven. Men nu bliver reglen ændret, da Færdselsstyrelsen i samarbejde med Motorstyrelsen nu fjerner en unødvendig hindring for branchen. 

 

 

- Vi har igennem hele forløbet haft en god og konstruktiv dialog med myndighederne, som heldigvis har lyttet til vores ønske at fjerne en rigid regel, der alene er indført af registrerings- og afgiftstekniske årsager. Det er især positivt, at vognmændene efter vores anbefaling nu selv får mulighed for at vælge, hvorvidt det enkelte køretøj skal registreres til ”særlig anvendelse” eller til ”godstransport” med de fordele og ulemper der nu engang følger med, siger Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent i ITD.

 

ITD har længe ønsket at fjerne kravet om minimumslasteevne på lastbilerne, og forslaget indgår også i ITD’s vægt- og dimensionskatalog, der indeholder anbefalinger til, hvordan branchen kan støttes til at blive endnu mere effektiv.

 

 

- Vi har haft meget positiv respons fra myndighederne og politikerne på vores katalog, og jeg synes, at den seneste regelændring vidner om, at vi er på rette vej. Vi er i hvert fald kommet et vigtigt skridt videre i kampen for mere fleksibilitet og en endnu mere effektiv branche, men det er klart, at der stadigvæk er et stykke endnu med vores andre forslag. Vi er dog fortrøstningsfulde i forhold til det videre arbejde og mulighedernes indsats for at optimere lovgivningen yderligere, siger Lasse Kristoffersen.

 

 

Læs mere om de konkrete regelændringer her og ITD’s vægt- og dimensionskatalog her.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >