torsdag 26. august 2021 13:42

Kurt Beier-sagen bør ankes

Formand for ITD, Christian Sørensen Madsen, håber, anklagemyndigheden anker dommen i Kurt Beier-sagen. Kreativiteten vil fortsætte, hvis man nærmest ustraffet kan drive den slags transportvirksomhed, frygter han.

I denne uge faldt der langt om længe dom i den såkaldte Kurt Beier-sag. Sagen illustrerer ifølge formand for ITD, Christian Sørensen Madsen, på tragisk vis, hvad der sker, når prisen på transport bliver altafgørende, og det blot drejer sig om at tilbyde billigst mulige løsninger. Derfor håber han, at anklagemyndigheden anker dommen:

 

– Jeg tror ikke, sagen er slut, og jeg håber, den bliver anket. For kreativiteten vil fortsætte, hvis man nærmest ustraffet via et selskab i Polen kan drive transportvirksomhed i Danmark på dansk grund helt ned til 15 kroner i timen og under usle forhold. Det er selvklart ikke acceptabelt og skader både danske vognmænd, branchens ry og vores muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere, siger Christian Sørensen Madsen.

 

Han frygter, at sagen i lang tid vil stå i vejen for den rekruttering, der er så afgørende for forsyningskæderne. Derfor bør hele vognmandsbranchen lægge sig i selen for at rette op på kritisable forhold og fremstå som den attraktive branche, den er. Samtidig håber Christian Sørensen Madsen, at der kan komme noget godt ud af sagen.

 

– Måske kommer der også lidt godt ud af sagen. Jeg tror i hvert fald, at sagen har været med til, at mange flere danskere og danske virksomheder har fået åbnet øjnene for problemet. Det har været godt for de danske vognmænd, for det har også lagt pres på køberne til at vælge virksomheder, der tilbyder ordnede forhold, siger Christian Sørensen Madsen.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >