fredag 25. juni 2021 09:15

Ny klippekort-ordning for specialkøretøjer i miljøzonerne

Ny klippekortordning giver håndsrækning til vognmænd, der kommer i klemme, når miljøzonekravene fra årsskiftet endnu en gang skærpes. ITD er tilfreds med, at myndighederne har lyttet til branchens ønsker om at tage særlige hensyn til specialkøretøjerne og vil fortsætte dialogen for at få de sidste knaster væk.

Når der fra 1. januar 2022 stilles krav om, at dieseldrevne lastbiler skal være registreret efter den 1. januar 2015 eller leve op til Euro VI for at køre ind i miljøzoner, kan det få store konsekvenser for de vognmænd, der råder over lastbiler med meget dyre opsætninger og lange afskrivningsperioder. For at tage den værste brod af udfordringerne med specialkøretøjerne indfører Miljøstyrelsen dog nu en klippekortordning, hvor der udstedes 25 miljøklip, som kan anvendes inden for 5 år, og det er udmærket, mener ITD.

 

- Det bedste havde været, at man helt undtog de meget dyre og avancerede specialkøretøjer fra de generelle krav, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, er vi glade for, at Miljøstyrelsen er gået med til at udforme en dispensationsordning. Vi betragter klippekortordningen som et udmærket redskab, der tager hensyn til nogle af de udfordringer, som vognmænd med specialkøretøjer står over for, når miljøzonekravene igen skærpes ved årsskiftet, siger politisk chefkonsulent i ITD Lasse Kristoffersen.

 

ITD kæmpede for at få de tunge specialkøretøjer helt undtaget, da skærpede miljøzonekrav blev behandlet i Folketinget i 2019. Det blev ikke en realitet, så derfor har fokus fra branchen været på at få gennemført lempelser via dispensationer. Den ny klippekortordning er kommet i stand efter godt og konstruktivt arbejde med Miljøstyrelsen, der også skal administrere ordningen.

 

- Det var en politisk beslutning ikke at undtage tunge specialtransporter fra kravene, så der er grund til at rose Miljøstyrelsen for at lytte til branchen. Resultatet er en ordning, der er til at administrere, og som sikrer, at vognmænd ikke pludselig står med enorme tab på dyre køretøjer, siger Lasse Kristoffersen, der dog også forudser vanskeligheder:

 

- Vi kan godt være bekymrede for, at man kun kan komme i betragtning til klippekortet, hvis man kan fremvise dokumentation fra filterleverandører om, at det enten er teknisk umuligt eller uforholdsmæssigt omkostningsfuldt at få eftermonteret et filter. Det må der findes praktiske løsninger på, siger Lasse Kristoffersen.

 

Læs mere om klippekortordningen for specialkøretøjer her.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. februar 2026

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt”

Denne gang har i alt 23 chauffører fra ITD-medlemsvirksomheder modtaget det prestigefyldte æresdiplom fra IRU.

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt” >
torsdag 19. februar 2026

Norge øger længdegrænse for modulvogntog

Fra mandag den 23. februar 2026 må du køre med 30 cm ekstra længde på modulvogntog i Norge, hvis lastbilen har en EU-godkendt aerodynamisk front. Dermed følger Norge den danske model, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Norge øger længdegrænse for modulvogntog >
onsdag 18. februar 2026

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien

Snefald og kraftig blæst har i dag, onsdag den 18. februar 2026, ført til omfattende lukninger på motorveje og landeveje i det sydlige, centrale og østlige Rumænien. Vi giver dig her overblikket over de berørte strækninger.

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien >