EU-afstemning sikrer rammerne for dansk kørselsafgift

Med den politiske aftale om en grøn omstilling af vejtransporten fra 2020 blev regeringen og støttepartierne enige om, at indføre en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler fra 2025.

Men ønsket om at introducere en grøn kilometerbaseret kørselsafgift i Danmark har længe stået og faldet med, om der kunne opnås enighed i Bruxelles om at ændre Eurovignette-direktivet, som er det fælles grundlag for opkrævning af kørselsafgifter i Europa.  

Det er nu faldet på plads, og dermed kan regeringen arbejde videre med en konkret afgiftsmodel, hvor der blandt andet gives rabat til klimavenlige køretøjer. 

ITD har af flere omgange leveret input til, hvordan en kommende kørselsafgift bør strikkes sammen. Og ITD har opfordret til , at politikerne lader sig kraftigt inspirere af ændringerne i Eurovignette-direktivet, som nu er faldet på plads. Det gælder ikke mindst muligheden for at udvide afgiften, så det ikke kun bliver lastbiler over 12 ton, der skal betale for at benytte vejene, men også fx varebiler.

- Som vi gentagende gange har understreget over for både politikerne og embedsværket, så skal vi for alt i verden undgå en situation, hvor en ny kørselsafgift fører til massiv omlastning fra effektive lastbiler til varebiler. Det vil ikke kun skævvride konkurrencesituationen, men stik imod hensigten også være skadelig for klimaindsatsen. Derfor bør alle køretøjer, der udfører godstransporter, naturligvis være omfattet af en ny afgift, siger Lasse Kristoffersen, chefkonsulent i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.  

Med ændringerne i direktivet bliver det muligt at differentiere kørselsafgiften baseret på CO₂-udledningen fra det enkelte køretøj. Men det er afgørende for ITD, at provenuet fra afgiften bruges på klimatiltag, der kan omstille køretøjerne.  

- Det bør som minimum give anledning til at genbesøge den manglende øremærkning af provenuet i den politiske aftale om kørselsafgifterne, så lastbilerne ikke bliver malkeko for den resterende vejtransportsektor. Frem mod 2030 er der tale om milliarder i indtægter for staten, som 1:1 bør føres tilbage til omstillingen af de køretøjer, der er underlagt en afgift. Og ikke eksempelvis til personbilerne, der er undtaget for afgiften, siger Lasse Kristoffersen.

Medlemslandene bestemmer selv, hvorvidt de vil indføre kørselsafgifter, men hvis de gør, så skal de fælles retningslinjer i Eurovignette-direktivet følges.

Fakta:

Centrale ændringer i direktivet:

- Vejafgifter for lastbiler og lettere kommercielle vogne vil være forskelligt alt efter deres CO2-udslip og/eller den miljømæssige performance til at opfordre til større brug af mere miljøvenlige køretøjer.

- Reglerne for afgifter forlænges således, at de ikke blot gælder for tunge køretøjer over 12 ton, men alle lastbiler, busser, passagerbiler og varebiler. Hvis EU-landene vælger at lægge afgifter på disse køretøjer, kan de bruge told- eller vignettesystemer.

- Prisloft for kortsigtede vignetter for passagerbiler vil blive introduceret. Endagsvignetter skal gøres tilgængelige for rejsende i transit.

- Det bliver muligt at introducere forureningsafgifter for alle køretøjer. Indtægterne skal bruges på at løse forureningsproblemerne.