fredag 22. april 2022 11:51

Godt med start på forsøg med længere lastbiler, men ordningen bør udvides til flere veje

Transportminister Trine Bramsen igangsætter nu forsøg med at tillade længere lastbiler, de såkaldte dobbelttrailere. Forsøget igangsættes på en strækning mellem Aarhus og Høje Taastrup. ITD tager positivt imod initiativet, men opfordrer til at fortsætte arbejdet med en forsøgstrækning på omkring 900 kilometer, som Transportministeriet tidligere har lagt op til.

Et forsøg med såkaldte dobbelttrailere, som er vogntog på op til 32 meter, bliver nu sat i gang.

 

Forsøgsordningen vil blive indført på en strækning mellem Aarhus Havn og Høje Taastrup, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

  

ITD roser transportministeren for at sætte sat gang i forsøget, som vil give muligheder for at effektivisere en række transporter, som der er stor efterspørgsel efter i branchen.

 

- Det er meget positivt, at ministeren har taget initiativ til hurtigst muligt at få igangsat et forsøg med dobbelttrailere i Danmark, som vi i ITD har kæmpet for at få indført. Vi vil gerne kvittere for, at aftalepartierne har lyttet til vores ønske om at styrke effektiviteten i branchen til gavn for klimaet, siger Carina Christensen, adm. Direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

Selvom ITD er tilfredse med, at dobbelttrailerforsøget nu bliver en realitet, så anbefaler organisationen, at man hurtigst muligt udvider forsøget, så rammerne stemmer overens med det reelle behov i branchen. 

 

- Vi må også huske på, at forsøget igangsættes på en vejstrækning mellem Aarhus og Høje Taastrup, selvom der er potentiale for at køre med de store lastbiler på i hvert fald 900 km. vejnet, siger Carina Christensen med henvisning til Transportministeriets rapport fra dec. 2021, som anbefalede en større forsøgsordning.

 

-Derfor opfordrer vi til, at der fortsat arbejdes på en mere ambitiøs plan for udrulningen af forsøget. Det gælder også i forhold til en højere generel vægtgrænse, men også det berørte vejnet. Her kan man roligt læne sig op ad modulvogntogsforsøget, hvor der er tilknyttet virksomhedsordning, der giver mulighed for, at virksomheder kan koble sig op på vejnettet, siger Carina Christensen.

 

Transportministeriet oplyser, at der er en række tekniske forhold, som fortsat mangler at komme på plads ligesom partierne også vil undersøge muligheden for at forlænge strækningen til Malmø.

SENESTE ITD NYT
fredag 20. februar 2026

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt”

Denne gang har i alt 23 chauffører fra ITD-medlemsvirksomheder modtaget det prestigefyldte æresdiplom fra IRU.

23 chauffører hædres med IRU-æresdiplom: ”Man bliver da stolt” >
torsdag 19. februar 2026

Norge øger længdegrænse for modulvogntog

Fra mandag den 23. februar 2026 må du køre med 30 cm ekstra længde på modulvogntog i Norge, hvis lastbilen har en EU-godkendt aerodynamisk front. Dermed følger Norge den danske model, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Norge øger længdegrænse for modulvogntog >
onsdag 18. februar 2026

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien

Snefald og kraftig blæst har i dag, onsdag den 18. februar 2026, ført til omfattende lukninger på motorveje og landeveje i det sydlige, centrale og østlige Rumænien. Vi giver dig her overblikket over de berørte strækninger.

Kraftigt snevejr lukker flere centrale veje i Rumænien >