torsdag 15. september 2022 15:20

Lastbilkaravanen er i år nået endnu bredere ud med trafikbudskaber

ITD’s landsdækkende trafiksikkerhedskampagne ”Lastbilkaravanen” kører nu i garage efter et travlt år, der udover besøg på skoler har budt på samarbejde med både børnecykelløbet Kids Tour og oplevelsesparken Universe Science Park.

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport sætter kontinuerligt fokus på trafiksikkerhed for at nå så bredt ud som muligt med de livsvigtige budskaber. Derfor har der udover denne uges landsdækkende trafiksikkerhedskampagne på skoler i år også været samarbejde med Danmarks største børnecykelløb Kids Tour, hvor alt salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for blandt andet at nedbringe antallet af børneulykker i trafikken, og samarbejde med oplevelsesparken Universe Science Park.

 

- ITD’s kampagner er vigtige og gør en forskel, da de er med til at sikre fokus på trafiksikkerhed både blandt bløde trafikanter, vognmænd og chauffører, og det betyder meget, at medlemsvirksomhederne bakker op ved at stille lastbiler og chauffører til rådighed, så vi kan gennemføre kampagnerne. Fra hele bestyrelsen lyder der en stor tak til dem. Og vi må heller ikke glemme, at kampagnerne er en unik mulighed for at synliggøre vejgodstransportens vigtige rolle i samfundet og øge kendskabet til branchen, understreger John A. Skovrup, bestyrelsesformand i ITD.

 

Årets sidste stop
Dagens besøg på Tønder Grundskole er Lastbilkaravanens sidste stop, og her blev der taget godt imod lastbilerne og de gode råd om trafiksikkerhed.

 

- Hvis der kommer en lastbil, skal man være to meter fra det højre hjul. Hvis lastbilen kommer først, og den skal dreje til højre, så skal man blive bag ved den. Jeg har også lært lastbillyde at kende. Lastbiler transporterer ting til fabrikker, og Magdas lastbil hedder Brumbassen. Det har bare været en megasjov dag, lød det fra Caroline Palmvig fra Tønder Grundskole.

 

Hun blev bakket op af klassekammeraten Vilde Marie Varming Snitgaard, som også er blevet en god trafikambassadør.

- Vi har fået veste, og vi har været oppe i en lastbil, og vi har set en cykel og leget med æg. Vi legede, det var et hoved, og så slap vi det, og ægget gik i stykker. Men hvis ægget fik en cykelhjelm på, så gik det ikke i stykker, så det er vigtigt at bruge cykelhjelm. Chaufføren har fortalt mig, hvordan spejlene virker, og foran fordækket er der sådan en måtte for at vise, at det er der, man skal passe rigtigt godt på, forklarede Vilda Marie Varming Snitgaard fra Tønder Grundskole og sluttede af med at sige, at det sjoveste ved hele dagen var at komme op i en rigtig lastbil, fordi der var langt ned.

 

To målgrupper

ITD har to målgrupper for sine trafiksikkerhedskampagner, da der både er et internt branchefokus og et eksternt fokus mod den brede befolkning - især børn, unge og forældre. Det betyder, at ITD gør meget ud af at informere og inddrage sine medlemsvirksomheder, ligesom man har et blik for omverdenen.

 

 - Det har været lærerigt med nye samarbejdspartnere og at lade Lastbilkaravanen indgå i nye sammenhænge i år. Derfor arbejder vi nu på, hvordan vi kan videreudvikle vores trafiksikkerhedskampagner. Vores formål er fortsat gennem leg og læring at give de bløde trafikanter nogle gode råd om, hvordan de bør agere i forhold til lastbiler, ligesom vi ønsker at præge chauffører og vognmænd i vejgodstransportbranchen, så vi sammen skærper alles opmærksomhed omkring trafiksikkerhed, påpeger Malene Vitus, der er projektleder på ITD’s trafiksikkerhedskampagner.

 

Lastbilkaravanen bliver støttet af FDE Fonden.

 

Læs mere på www.lastbilkaravanen.dk

 

SENESTE ITD NYT
fredag 03. oktober 2025

Vejafgiftsbøder udstedes ikke til flere lande

De danske myndigheder udsteder ikke vejafgiftsbøder til køretøjer fra Ungarn og Spanien, afslører nye oplysninger. International Transport Danmark kalder det endnu et eksempel på, hvordan den kilometerbaserede vejafgift er hastet igennem, mens Danmarksdemokraterne kalder det en åbenlys konkurrenceforvridning.

Vejafgiftsbøder udstedes ikke til flere lande >
fredag 03. oktober 2025

ITD's bestyrelse på tour i oktober og november

Du kan stadig nå at melde dig til ITD's bestyrelse på tour i oktober-november i Hobro, Fredericia eller Ringsted, med fokus på vores fælles fremtid og de vigtigste dagsordener for branchen. Nyeste status på vejafgifter samt et indblik i, hvordan ITD arbejder for at gøre det lettere at være vognmand i hverdagen, er hovedemnerne. Derudover vil vi præsentere de mange fordele ved dit medlemskab og de tiltag, vi har sat i gang. Vi vil lytte til dine tanker og idéer om ITD's nuværende tilstand og fremtidige retning.

ITD's bestyrelse på tour i oktober og november >
torsdag 02. oktober 2025

Flere affaldsmodtagere skal indberette til Affaldsdatasystemet

Flere aktører med pligt til at indberette, ny indberetningsfrist og ændrede affaldsfraktionskoder. Det er blandt konsekvenserne af en ny bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.

Flere affaldsmodtagere skal indberette til Affaldsdatasystemet >