onsdag 20. april 2022 10:59

Ny arbejdsgruppe bør kigge mere grundigt på varebilsområdet end bare fjernelse af 11 kilos-reglen

Transportminister Trine Bramsen har aflyst den planlagte høring i Folketinget om afskaffelse af 11 kilos-reglen. I stedet foreslår ministeren, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for myndigheder og branchen. ITD ser frem til arbejdet, men opfordrer til, at arbejdsgruppen kigger mere grundigt på varebilsområdet, hvor reglerne halser håbløst bagefter.

Det var planen, at Folketingets transportudvalg tirsdag den 19. april skulle have afholdt en høring om fjernelse af den såkaldte 11 kilos-regel.

 

Reglen betyder, at varebiler, der kører med godsenheder på under 11 kilo, ikke er underlagt de samme krav til uddannelse til vognmanden og chaufførerne, som gælder for lastbiler.

 

Men høringen om 11 kilos-reglen er aflyst til fordel for en arbejdsgruppe, der skal foreslå løsninger på problemerne med reglen. Her vil ITD vil argumentere for at få reglen helt afskaffet.

 

-Vi mener, at 11 kilos-reglen er med til at skævvride transportmarkedet og kan føre til en øget omlastning fra lastbiler til varebiler, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, siger Jens Hvid Bang, Politisk Chefkonsulent i ITD.

 

Men det er ikke det eneste problem med reglen, påpeger ITD.

 

-Myndighederne har klart meldt ud, at reglen ikke kan håndhæves, og derfor har vores opfordring til politikerne været, at 11 kilos-reglen blev skrottet, så der kan sikres fair konkurrencevilkår mellem varebiler og lastbiler, siger Jens Hvid Bang.

 

ITD er glade for, at transportministeren nu vil arbejde videre med at finde løsninger. Men der bør også være mulighed for at se på andre regler i godkørselsloven samt de lange ventetider på godskørselstilladelser.

 

- Hvis 11 kilos-reglen ikke bliver skrottet, så vil vi i fremtiden blot se, at mange af de problemer, som lastbiltransportbranchen har kæmpet med, vil flytte mere og mere over i varebilerne. Og så vil politikerne have forsømt chancen for at få løst problemerne ordentligt, siger Jens Hvid Bang og fortsætter,

 

-Derfor vil det være helt oplagt, at arbejdsgruppen kigger mere grundlæggende på reglerne for godskørsel med varebiler, og det vil også være oplagt, at vi får kigget på godskørselsloven. Der må jo være en grund til, at en del af varebilssegmentet kæmper så meget imod at blive underlagt godskørselsloven, og vi oplever da også helt uhyrligt lange sagsbehandlingstider for udstedelse af godskørselstilladelser. Det kan hverken varebiler eller lastbiler være tjent med.

 

ITD har udover en skrotning af 11 kilos-reglen bl.a. tidligere foreslået; at der skal gælde de samme regler om dansk løn for udenlandske varebiler, der kører cabotagekørsel i Danmark, at politiet har et langt større kontroltryk af udenlandske varebilers cabotagekørsel i Danmark, samt at varebiler bliver underlagt de samme kørselsafgifter som lastbiler fra 2025.

 

-For ITD handler det om at få skabt lige konkurrencevilkår mellem lastbiler og varebiler, og det er udgangspunktet for vores deltagelse i arbejdsgruppen, afslutter Jens Hvid Bang.

 

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 09. september 2025

Danmark er tiltrådt multilateral aftale M364

Aftalen omhandler en lempelse af kravet i ADR 8.1.2.2 om, at ADR-attesten for en trukken enhed (tankvogn, trailer, containerchassis) skal medbringes i original form i førerkabinen, hvis den er anbragt på et sikkert sted, som er beskyttet mod vejr og vind. Aftalen er gældende indtil udgangen af 2026.

Danmark er tiltrådt multilateral aftale M364 >
mandag 08. september 2025

Snart ruller ITD’s trafiksikkerhedskampagne

Om en uge ruller International Transport Danmarks (ITD) trafiksikkerhedskampagne “Lastbilkaravanen” atter ud på de danske veje. Igen i år er der lagt op til en hel uge med fokus på trafiksikkerhed, læring og leg.

Snart ruller ITD’s trafiksikkerhedskampagne >
torsdag 04. september 2025

Vedligehold på ITD’s hjemmesider i weekenden den 19. - 21. september

På grund af planlagt vedligeholdelse vil ITD’s hjemmesider være offline i weekenden den 19. - 21. september, herunder www.fde.dk, www.itd.dk, www.vialtis.com, myvialtis.com og fdeplus.dk. Vi beklager ulejligheden.

Vedligehold på ITD’s hjemmesider i weekenden den 19. - 21. september >