fredag 01. april 2022 15:05

Stadig et stykke vej før nyt udbud af vintertjeneste er klar til at blive sendt ud

Vejdirektoratet afholdt 1. april statusmøde med transportbranchen om et nyt udbud af vintertjenesten på de statslige veje. ITD’s budskab efter mødet er, at arbejdet går i den rigtige retning. Men der er stadig flere knaster, der skal løses, før et nyt udbud kan blive sendt ud til de danske vognmænd.

Vejdirektoratet trak i marts måned sit udbud af vintertjeneste tilbage efter kritik fra ITD, som påpegede, at udbuddet ikke tog højde for nye regler om håndhævelse af arbejdstidsregler. 

 

Det betyder i praksis, at vognmænd ville blive tvunget til at bryde reglerne, hvis de ville byde ind på opgaven i udbuddet.

 

Vejdirektoratet har siden, sammen med transportbranchen, arbejdet på at rette op på sagen, så et nyt udbud af vintertjenesten for 2022-26 kan sendes ud.

 

I dag præsenterede Vejdirektoratet deres tanker om et nyt udbud. Men efter ITD’s opfattelse er der stadig et stykke vej endnu, før en ny model for udbuddet er klar til at lande hos de danske vognmænd.

 

-Der er ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning, at Vejdirektoratet trak sit oprindelige udbud tilbage, og vi oplever da også, at Vejdirektoratet oprigtigt lytter til branchens bekymringer i sagen. Og vi bevæger os da også i en rigtig retning. Men der mangler stadig svar på en række spørgsmål, før et nyt udbud kan sendes ud, siger Jens Hvid Bang, chefkonsulent i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

Den helt store knast, der skal falde på plads, er spørgsmålet om, hvilke arbejdstidsregler, der gælder, når vognmænd udfører såkaldt blandet kørsel, som er en blanding af vintertjeneste og normal godskørsel.

 

Det spørgsmål har indtil videre været uafklaret, men den nye transportminister Trine Bramsen har nu signaleret, at hun vil sørge for at der kommer svar på spørgsmålet senest i maj måned. Det skriver hun i et folketingssvar til medlem af Folketinget, Kristian Pihl Lorentzen.

 

-Vi vil gerne takke Kristian Pihl Lorentzen for at rejse problemstillingen om, hvilke arbejdstidsregler, der gælder ved vintertjeneste, over for transportministeren. Samtidig er det positivt, at Trine Bramsen går ind i sagen og vil komme med en afklaring af spørgsmålet, siger Jens Hvid Bang og tilføjer,

 

-Når den afklaring er på plads, vil det blive meget lettere for Vejdirektoratet og branchen at arbejde videre med et nyt udbud.

 

Ud over spørgsmålet om, hvilke arbejdstidsregler, der gælder for vognmændene, er der også brug for afklaring om, hvordan rådighedstid skal beregnes, og hvordan et kommende udbud kan tage bedre højde for udviklingen i omkostningerne, når fx brændstofpriserne stiger meget.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >