onsdag 19. april 2023 14:00

Lasse Rimmer quizzer om transportbranchens bøder på transportmessen

Danmarks ukronede quizkonge, Lasse Rimmer, indtager torsdag transportmessen i Herning. Her vil TV-værten teste deltagernes viden om transportbranchens mange regler og bøder. Så er du chauffør, vognmand eller bare nysgerrig, så kom forbi og quiz med torsdag på ITD’s stand på transportmessen.

Det er ingen hemmelighed, at transportbranchen er underlagt et utal af komplicerede regelsæt med tilhørende bøder.

 

Sidste år blev alle branchens bøder for første gang samlet i et bødekatalog. Det fylder hele 42 sider!

 

Der er altså rigeligt at holde hoved og hale i, når landets vognmænd og chauffører skal køre ud på de danske landeveje. Og man kan hurtigt komme til at betale penge for at gå arbejde.

 

Men kender du reglerne, og ved du, om du skal have 5,10 eller 20.000 kroner op af lommen, hvis du uforvarende overtræder en af de mange paragraffer?

 

Det kan du få testet, når ITD’s store bøde- og regelquiz løber af stablen under kyndig ledelse af TV-vært og standupkomiker Lasse Rimmer.

 

Så kom og gæt med på bødeniveauerne i branchen og se om du er en rigtig regelrytter, der kan Karnovs lovsamling udenad.

 

Det hele foregår torsdag d. 20. april kl. 12.00 – 13.00 på ITD’s stand 7111 i hal J på transportmessen i Herning.

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 13. oktober 2026

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle

Energistyrelsens webinar om transportørens rolle i DIWASS har fået en ny dato efter den tidligere aflysning. Webinaret finder sted onsdag den 21. oktober, hvor du bliver guidet trin for trin gennem brugen af systemet.

DIWASS: Ny dato for webinar om transportørens rolle >
fredag 09. oktober 2026

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model

Et nyt ministersvar viser, at kun to ruter er godkendt under virksomhedsordningen for dobbelttrailervogntog siden november 2024. Det understreger igen behovet for at foretage screening efter den svenske model, siger køreteknisk ekspert Steffen Johannsen.

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model >
fredag 09. oktober 2026

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse >