torsdag 05. oktober 2023 14:00

Robotter og en rasteplads ud over det sædvanlige

Det var en begivenhedsrig og spændende dag for de ITD-medlemmer, der deltog i årets første medlemsmøde i Horsens. Turen gik både forbi JYSKs højteknologiske distributionscenter samt Recharge City, og det blev til en dag fyldt med sparring og spændende debatter om branchen lige nu.

Der kommer som regel noget godt ud af det, når folk fra samme branchen mødes og taler med hinanden om alt det, der sker i branchen. Det var bestemt også tilfældet, da ITD havde inviteret sine medlemmer til det midtjyske og til en dag fyldt med virksomhedsbesøg og vigtige debatter.

 

Dagen begyndte hos JYSK Distribution Center Uldum, der åbnede dørene til deres moderne lager. Her fik de fremmødte en rundvisning og et indblik i de nye muligheder for logistik og effektivitet, der udspringer af at kombinere menneskelig arbejdskraft med robotters.   

 

Recharge City var herefter vært ved en spændende rundvisning på byggepladsen, der næste år skal stå færdig som den moderne rasteplads, der bl.a. sikrer bedre forhold for lastbilchauffører. Projektdirektør i Recharge City, Charlotte Ørnsvig, fortalte om de mange tanker bag projektet og indgik en spændende dialog med ITD’s medlemmer om manglen på ordentlige parkeringsfaciliteter i Danmark, og hvordan markedet fastsætter priserne konkurrencedygtigt.

 

En højaktuel debat

Og netop debatten om, hvem der skal betale for de ekstra byrder, som pålægges vognmændene, er højaktuel. ITD’s bestyrelsesformand ser det som et vigtigt emne at sætte på dagsordenen.

 

– Det har været en interessant dag og aften, hvor jeg har fået talt med mange af vores medlemmer omkring nogle af de udfordringer, vi vognmænd står overfor. Det er modigt og velkomment med private løsninger på parkeringsproblemet, men vi ser også ind i en fremtid, hvor den almindelige vognmands regninger vokser, mens staten hæver skatterne. Det er en udfordring, vi skal løse, lød det fra John A. Skovrup.

 

Derfor gav Carsten Schøler Lass fra POULSEN de fremmødte sit bud på, hvordan virksomheder kan blive bedre til at formidle realiteterne fra virkeligheden og lovgivningen til deres kunder. 

 

 

SENESTE ITD NYT
fredag 13. marts 2026

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet

Reducerede åbningstider ved de danske toldekspeditioner har de sidste to uger ført til massive ventetider. Efter en fælles henvendelse fra International Transport Danmark, Dansk Erhverv Transport og Padborg Transportcenter har Toldstyrelsen oplyst, at man vil rulle åbningstiderne i Padborg midlertidigt tilbage.

Toldstyrelsen ruller åbningstider tilbage efter dialog med erhvervslivet >
fredag 13. marts 2026

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt

Efter dialog med branchen udvider Toldstyrelsen åbningstiderne ved toldekspeditionen i Padborg. Ændringen er midlertidig og træder i kraft i morgen, lørdag den 14. marts 2026, klokken 06.00.

Toldåbningstider i Padborg udvides midlertidigt >
torsdag 12. marts 2026

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko

Fra den 17. marts 2026 bliver nye varetyper omfattet af det polske overvågningssystem SENT. Fremover skal visse transporter med tøj og fodtøj registreres i systemet, når de transporteres til, fra eller gennem Polen.

Polen udvider SENT-systemet til også at omfatte tøj og sko >