mandag 30. september 2024 14:37

ITD bakker Italien op i sagsanlægget mod Østrig

Italien har nu officielt lagt sag an mod Østrig ved EU-Domstolen grundet deres restriktioner for transport på Brenner-motorvejen i Tyrol. ITD, der var medunderskriver på protestbrevet til Ursula von der Leyen, stiller sig på Italiens side i spørgsmålet om traktatbrud.

Brenner-motorvejen er en vigtig strækning for den internationale transport og en del af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Strækningen, der går gennem Tyrol-passet, er en af de vigtigste forbindelser til Italien, og derfor også vigtig for den danske eksport og import til Italien.

Strækningen har dog også i mange år været kendetegnet for en tvist mellem Østrig, organisationer og andre lande, da østrigerne har nedlagt flere særregler, som har hæmmet transporten betydeligt.

I efteråret 2023 meldte Italien, at de ville indbringe Østrig for EU-Domstolen. ITD meldte sig i koret og protesterede højlydt over de østrigske tiltag. Herefter var ITD også medunderskriver på en klage til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, over de begræsninger, Østrig lagde ned over transporten. I foråret 2024 gav Europa-Kommissionen kritikerne medhold i, at en række af de østrigske tiltag var traktatstridige. Det gælder bl.a.:

  •          Forbud mod natkørsel
  •          Kørselsforbud mod udvalgte varegrupper (det sektorale kørselsforbud)
  •          Vinterkørselsforbud
  •          Blokafvikling.

De punkter er nu dem, som Italien officielt har lagt sag an mod Østrig for.

ITD's EU-chef Maria Feldberg er positiv. 

”Vi har ventet i spænding på, om det ville udløse sig i et sagsanlæg, da Østrig har haft mulighed for at trække i land. Det har de ikke vist så meget som antydningen til at ville gøre  nærmere tværtimod  så nu er det helt på sin plads, at EU-Domstolen må træde til.”

Et af de særlige kritikpunkter mod Østrig har været, at deres foranstaltninger er særligt målrettet mod den internationale transport, mens østrigsk indenrigskørsel går fri af flere af forbuddene. Netop den del har medført kritik, da det ifølge Italien og ITD er et åbenlyst brud på den frie bevægelighed, som er en central del af EU-samarbejdet.

”Eksempelvis ved blokafvikling (begrænsning på antallet af lastbiler, der må køre ind i Østrig, red.) er der lange køer, i værste fald op mod 80 km ind mod Østrig på Brenner-motorvejen. Dertil bliver hensigten åbenlys, når østrigerne nedlægger forbud mod natkørsel og kørsel med specifikt gods uden saglig begrundelse. Det er i alles interesse at få stoppet, og Danmark bør så vidt muligt bakke Italien op,” fortæller Maria Feldberg.

Den kommende tid vil vise, om EU-Domstolen bakker Italien, ITD og Europa-Kommissionen op i kritikpunkterne af de østrigske forbud.

ITD vil følge sagen tæt og bidrage, hvor det er muligt. 

SENESTE ITD NYT
fredag 27. september 2024

Mere fleksibilitet ved krav om dokumentation af lejede og leasede køretøjer

Færdselsstyrelsen udgav i marts 2024 en ny vejledning, hvorefter man ved brug af lejede og leasede køretøjer skulle medbringe dokumentation for leje/leasing af køretøjet samt ansættelsesforholdet for chaufføren. Efter henvendelse fra blandt andet International Transport Danmark (ITD), har Færdselsstyrelsen udgivet en ny vejledning, der skal give mere fleksibilitet.

Mere fleksibilitet ved krav om dokumentation af lejede og leasede køretøjer >
tirsdag 24. september 2024

Holland: Åbning af betalingsvej A24/Blankenburg-motorvejen

Den 7. december 2024 åbner A24/Blankenburg-forbindelsen. Den nye motorvej vil forbinde A15 ved Rozenburg og A20 ved Vlaardingen.

Holland: Åbning af betalingsvej A24/Blankenburg-motorvejen >
tirsdag 24. september 2024

Afskaffelse af krav om registrering af chauffører som sekundær bruger

Før sommeren ændrede Skatteministeriet Registreringsbekendtgørelsen, så arbejdstager, som rådede over køretøjet i mindst 30 dage, skulle registreres som bruger på køretøjet, hvis køretøjet var forbeholdt den pågældende. Efter blandt andet at International Transport Danmark har gjort opmærksom på de uheldige konsekvenser ved dette, har Skatteministeriet sendt en ændring i høring, som afskaffer dette krav.

Afskaffelse af krav om registrering af chauffører som sekundær bruger >