torsdag 21. november 2024 10:34

Toldstyrelsens forlængede svartider i DMS skaber frustrationer

De ekstra lange svartider i toldsystemet betyder, at gods, som skal angives i systemet, risikerer at blive væsentligt forsinket grundet ekstra lange svartider i forbindelse med både import, eksport og forsendelse.

Toldstyrelsens DMS-system er pt. udfordret og har i en længere periode været ramt af markante forsinkelser. Ifølge Toldstyrelsen skyldes det en markant voksende mængde importangivelse, som de mener kan skyldes ændrede mønstre i nethandlen, men styrelsen afventer stadig det endelige resultat af en analyse af problemet. Ligeledes arbejder Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og deres it-leverandør på tiltag, så systemet kan håndtere flere angivelser samtidigt, så kapaciteten øges.

I mellemtiden foreslår Toldstyrelsen, at virksomhederne så vidt muligt venter med at registrere angivelser i DMS til uden for spidsbelastningsperioden, hvilket er mellem klokken 09 og 17.

Forslaget klinger dog en smule hult, da det medfører, at angivelserne dels skal laves udenfor almindelig arbejdstid, og dels ikke harmonerer med transport og leveringstider.

Det er utilfredsstillende, at danske virksomheder påvirkes i så lang en periode, fordi myndighedernes IT-system ikke fungerer efter hensigten.

ITD følger sagen nøje og opfordrer Toldstyrelsen til at sørge for, at det pågældende IT-system kommer til at fungere tilfredsstillende hurtigst muligt.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >