fredag 25. april 2025 13:26

Bødefordobling vedtaget: Sådan stemte partierne

Som ITD i går beskrev, er lovforslaget om en bødefordobling ved vejafgiftsovertrædelser nu vedtaget. Det skete til tredjebehandlingen i Folketinget, hvor i alt 83 stemte for forslaget, mens 24 stemte imod. Læs her, hvordan stemmerne fordelte sig.

Folketinget vedtog i går transportministerens lovforslag L131, som blandt andet indeholder en fordobling af den nuværende bødesats fra 4.500 kr. til 9.000 kr. pr. vejafgiftsovertrædelse pr. dag.

 

ITD har fra starten advaret kraftigt mod denne bødefordobling. I et høringssvar til transportministerens første lovudkast beskrev ITD udførligt en række alvorlige risici ved at lade bøden stige. ITD opfordrede også her til, at Danmark lader sig inspirere af andre lande såsom Belgien og Tyskland, hvor man har en differentieret bødetakst. Vognmænd, der gør alt for at overholde reglerne, skal ikke rammes af statens bøderegn.

 

Ligesom ITD var Dansk Industri imod lovforslaget, mens både DTL og Dansk Erhverv støttede det.

 

Sådan fordelte stemmerne sig:

Et bredt flertal stemte for L131. Det gjaldt Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet samt løsgængerne Jon Stephensen, Mike Villa Fonseca og Jeppe Søe.

 

Modsat stemte Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti imod lovforslaget.

 

Konservatives transportordfører, Mai Mercado, har dog ved flere lejligheder understreget, at man bør lytte til blandt andet ITD’s kritik af systemet, før bødesatsen hæves. I den forbindelse har hun også foreslået et ændringsforslag til vejafgiftsloven, der skal sikre, at der i bødeudstedelsen bliver skelnet mellem forsætligt snyd og uforsætlige fejl.

 

Forslaget blev rejst i et spørgsmål til transportminister Thomas Danielsen den 27. februar 2025. I sit svar den 17. marts meddelte ministeren dog, at han ikke agter at stille det ønskede ændringsforslag i forbindelse med L131.

SENESTE ITD NYT
onsdag 01. april 2026

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos

Med blot få dages varsel har Østrig indført kørselsforbud i påsken. Det skaber uforudsigelige vilkår for vognmændene og forsinker transporter på tværs af Europa, advarer International Transport Danmark (ITD).

Østrigsk kørselsforbud med tre dages varsel skaber kaos >
onsdag 01. april 2026

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026

Østrig har fastsat en række kørselsforbud i påsken og hen over sommeren for køretøjer eller vogntog over 7,5 ton. Få overblikket her.

Østrig: Kørselsforbud i påsken og sommeren 2026 >
onsdag 01. april 2026

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO

Snart bliver det obligatorisk at anvende en såkaldt ELO-stregkode ved transporter mellem Frankrig og Storbritannien. Den 7. april har du mulighed for at deltage i et webinar og få styr på de nye regler, før de træder i kraft den 20. april 2026.

Deltag i webinar og bliv klar til nyt krav om ELO >